Social- og sundhedsassistent til vagtfri stilling på Billeddiagnostisk Afdeling – Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Region Sjælland



Social- og sundhedsassistent til vagtfri stilling
Billeddiagnostisk Afdeling – Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, nærvær og gode kollegiale relationer fylder hverdagen? Vi søger en engageret social- og sundhedsassistent til vores ultralydssektion.

Bliv en vigtig del af vores ultralydsteam
Som vores nye kollega får du en central rolle i at sikre et smidigt og trygt patientforløb. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, har det rart og løfter i flok.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Sammen med vores læger afvikler dagens program i ultralyd
  • Planlægge og koordinere akutte undersøgelser
  • Assistere ved interventionsundersøgelser
  • Samarbejde tæt med øvrige afdelinger for at sikre optimale patientforløb
  • Hjælpe i receptionen eller andre modaliteter efter behov på dagen

Vi leder efter dig, der har overblik, kan omstille dig hurtigt og møder patienterne med ro, omsorg og professionalisme.

Om stillingen

  • Ansættelse: 1. oktober eller efter aftale
  • Arbejdstid: 37 timer ugentligt
  • Vagtfri stilling
  • Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst

Om os
I Billeddiagnostisk Afdeling, SUH Roskilde, er vi ca. 80 ansatte – heraf 50 radiografer og 3 social- og sundhedsassistenter. Vi har et stærkt fællesskab og en kultur, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd.

Afdelingen råder over moderne faciliteter, bl.a.:

  • 3 nye konventionelle undersøgelsesrum
  • 2 interventionsrum
  • 2 ultralydsrum
  • 3 CT-scannere
  • 4 MR-scannere

Organisatorisk:
Billeddiagnostisk Afdeling, SUH Roskilde, er organisatorisk en del af det samlede billeddiagnostiske område i Region Sjælland. Vi har fælles ledelse på tværs af regionen – men med lokal ledelse i Roskilde, så du altid har dine nærmeste ledere tæt på.

En unik mulighed: Vær med på rejsen mod et nyt, samlet Billeddiagnostisk afdeling i Køge
Vi står over for en spændende udvikling, da afdelingen fusionerer med SUH Køge. Fusionen forventes gennemført i januar 2028, og herefter vil din daglige arbejdsplads være i Køge. Det giver dig en sjælden mulighed for at være med helt fra start – præge fremtidens arbejdsgange, bidrage til innovative løsninger og være en aktiv del af opbygningen af et stærkt, samlet fagligt fællesskab.
Vil du med på holdet?
Hvis du ikke vil gå glip af denne mulighed, så send os din ansøgning senest den 23. september.
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte:

Ledende overradiograf Nikolaj Wichmann Tlf.: 22 27 13 80 Mail:

Overradiograf Maria Simonsen Tlf.: 93 56 79 93 Mail:

Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
055314

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
16. september 2026

ANSØGNINGSFRIST
23. september 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. oktober 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.09.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.09.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!