Pædagogiske assistentelever til GF2

Randers Kommune



Ansøgningsfrist
16. oktober 2026

Ansættelsessted
PAU-elever

Tiltrædelsesdato
18. januar 2027

Kontaktperson
PA-Koordinator Birthe Bøgild, telefon 23 36 31 19 / mail

Ansættelsesforhold
Fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt

Søg jobbet nu

Brænder du for børns trivsel og udvikling? Søg som PA-elev på GF2 i Randers Kommune.
Vil du arbejde med børn og tage en uddannelse med løn? Bliv PA-elev i Randers fra januar 2027!

Drømmer du om at gøre en forskel for børn og unge – og samtidig tage en uddannelse, der åbner døre til fremtiden?

Så har du nu muligheden for at blive pædagogisk assistentelev hos Randers Kommune med opstart i januar 2027.

Som elev bliver du en del af afdelingen Børn og skole. Her veksler din uddannelse mellem skoleperioder på Social- og Sundhedsskolen i Randers og praktik i kommunens daginstitutioner. Det betyder, at du både får den nyeste viden fra undervisningen og masser af praktisk erfaring sammen med børnene i hverdagen.

Vi søger dig, der er nysgerrig på at arbejde pædagogisk og professionelt med børn. Du er stabil, tager ansvar og kan se, at fællesskabet fungerer bedst, når man hjælper hinanden. Og vigtigst af alt: du brænder for at være der for børnene og bidrage til deres udvikling.

Som elev får du løn under hele uddannelsen efter gældende overenskomst, og du arbejder 37 timer om ugen, både når du er ude i oplæring samt på skole. I praktikperioderne kan arbejdstiderne variere, så du skal være klar på en hverdag, der ikke altid er ens – men til gengæld altid er fyldt med oplevelser.

Uddannelsen giver dig desuden mulighed for at læse videre bagefter, fx til pædagog.

Adgangskrav
Er du under 25 år, skal du have afsluttet 9. klasse for mere end 14 måneder siden og enten have gennemført 10. klasse eller Grundforløb 1 (GF1) på Social- og Sundhedsskolen.

Er du 25 år eller derover, skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse. Du skal desuden have fået foretaget en realkompetencevurdering (RKV), inden uddannelsen påbegyndes. Grundforløb 1 er ikke et krav for ansøgere over 25 år.

Er du i tvivl, om du opfylder kravene, kan du altid kontakte en studievejleder på Social- og Sundhedsskolen eller læse mere på skolens hjemmeside Social og Sundhedsskolens hjemmeside eller Uddannelsesguiden

Vi glæder os til at høre fra dig!

Sådan søger du
Send din ansøgning sammen med dit CV, dokumentation for adgangskrav og evt. udtalelser fra tidligere jobs. Det hele uploades elektronisk via knappen ”Søg stillingen”.

Ansøgningsfrist
16. oktober 2026.

Samtaler
4. og 5. november 2026

Tiltrædelse
18. januar 2027.

Arbejdssted
Børn og Skole Sekretariat.

Har du spørgsmål,
er du altid velkommen til at kontakte Birthe Bøgild, uddannelseskoordinator på telefon 23 36 31 19 eller mail


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 16.10.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 16.10.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!