Social- og sundhedsassistentelever til grundforløb 2 + EUX SSA-uddannelsen med start 18. januar 2027
Køge Kommune
Har du lyst til at få viden og kompetencer, så du kan få et stort ansvar i sundhedssektoren og samtidig tage en HF?
Så har vi en spændende elevplads til dig.
Vi søger EUX social- og sundhedsassistentelever til Køge Kommune, og vi garanterer elevplads på både grundforløb og hovedforløb.
Adgangskrav
Du skal have dansk og matematik på 9. klasses niveau med karakter 02 eller derover.
Hvem er vi?
Køge Kommune optager og uddanner løbende social- og sundhedsassistentelever.
Vores praktiksteder i hjemmeplejen, på plejehjem og i socialpsykiatrien har fokus på at skabe gode læringsmiljøer, ved at eleverne bliver en naturlig del af kollegagruppen.
I hvert praktikforløb vil du få en vejleder, som sikrer, at du når dine praktikmål gennem ugentlige vejledningssamtaler og planlagt studietid.
Vi har ligeledes fokus på god introduktion, så du som elev bliver helt tryg ved de opgaver, du skal udføre.
Vi tilbyder
Du skal trives godt i en uforudsigelig hverdag, hvor borgeren er i centrum, og hvor din faglighed og engagement gør en forskel. Du tager en uddannelse, der kan bruges på sygehus, i psykiatrien og ikke mindst i hjemmeplejen. Derudover kan du videreuddanne dig.
Dine arbejdsopgaver vil være helhedsorienteret pleje og praktisk hjælp, grundlæggende sygepleje herunder medicinhåndtering, at arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende og hjælpe borgeren til et aktivt liv herunder arbejde rehabiliterende. Du kommer til at arbejde professionelt, tværfagligt og tværsektorielt.
Under hele uddannelsen er arbejdstiden 37 timer om ugen, og du må regne med aften- og weekendvagter.
Når du indgår en uddannelsesaftale med Køge Kommune, vil du få løn under hele uddannelsen.
Lønvilkår vil være efter gældende overenskomst med FOA www.foa.dk.
Hvis du er +25 år, vil du få voksenelevløn.
Køge Kommune er din arbejdsgiver under hele uddannelsen.
Vi søger
Vi søger SSA-elever, der er ambitiøse og parate til at lære nyt og tage ansvar for egen uddannelse, er innovative og kan samarbejde respektfuldt med borgere og kollegaer.
Dit uddannelsesforløb veksler mellem skole og praktik.
Uddannelsen starter den 18. januar 2027 og varer 4 år.
De første 20 uger er Grundforløb 2, som er på ZBC Køge eller Roskilde.
Hovedforløbet er på ZBC Roskilde.
Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende.
Social- og Sundhedsassistent (koege.dk)
Hvis du kan du se dig selv som EUX social- og sundhedsassistentelev i Køge Kommune, skal du vide, at du er ventet, og vi ser frem til at høre fra dig.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Tine Lundtang Hansen
Sygeplejerske
+45 40 31 41 92
Katrine M. Harrekilde
Sygeplejefaglig konsulent
+45 21 19 11 24
Mette Weihrauch
Uddannelseskonsulent
+45 24 34 73 11
Ansøgningsfrist:
30. november 2026
kl.: 23:59
Ansættelse:
18. januar 2027
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Køge Kommune
Køge Kommune ligger på Østsjælland syd for København og er en af landets hurtigst voksende kommuner med stærke forbindelser til både hovedstadsområdet og resten af Danmark. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund i en kommune præget af vækst, byudvikling og et aktivt erhvervsliv.
