Plejecenter Damgårdsparken søger social- og sundhedsassistent til aftenvagt
Egedal Kommune
Vi søger lige nu, præcis dig, fordi en af vores gode og værdsatte medarbejdere går på velfortjent pension. Derfor har du nu muligheden for at blive en del af vores fantastiske aftenteam.
Har du lyst til en arbejdsplads, hvor din faglighed kommer i spil, og hvor du får mulighed for at gøre en forskel for vores beboere? Så vil vi gerne høre fra dig.
Om Damgårdsparken
Damgårdsparken er et lille plejecenter fordelt på tre afdelinger. Vi arbejder hver dag for at skabe en tryg, meningsfuld og god hverdag for vores beboere.
Vi er stolte af at have et meget lavt sygefravær og en stabil medarbejdergruppe. Hos os kender vi hinanden, hjælper hinanden og løfter opgaverne sammen.
Din rolle
Som social- og sundhedsassistent kommer du til at indgå i den daglige pleje og omsorg for vores beboere.
Du får samtidig stor mulighed for at bruge dine sundhedsfaglige kompetencer, tage ansvar og træffe faglige beslutninger - herunder varetagelse af terminalforløb, medicinske pumper mm.
Du vil nogle aftener være den eneste social- og sundhedsassistent i huset, og derfor er det vigtigt, at du trives med selvstændighed og ansvar. Du står dog aldrig alene, da der altid er mulighed for at hente sparring og hjælp.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har lyst til at arbejde i aftenvagt
- Trives med ansvar og selvstændighed
- Har lyst til at bruge din faglighed aktivt
- Ser mennesket bag opgaven
- Ser værdien i frihed under ansvar
- Har lyst til at være en del af et lille og stabilt arbejdsfællesskab
- Bidrager til det gode arbejdsmiljø
- Har let til smil, da vi ofte griner sammen
Yderligere oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi er en fleksibel arbejdsplads og andet timeantal kan aftales. De fleste af dine kollegaer har valgt at arbejde 5-2.
Løn: Efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny løn.
Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og få en snak om jobbet og hverdagen hos os. Ellers er du velkommen til at kontakte gruppeleder Helle Solhof-Nielsen på telefon 2132 3690 eller gruppeleder Camilla Kamp på telefon 7259 7581.
Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter nærmere aftale.
Samtaler: forventes afholdt løbende - så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Afdeling: Damgårdsparken
Ansøgningsfrist: 25 October 2026
Placering: Damgårdsparken, 1B, 3660, Stenløse, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Egedal Kommune
Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.
