Afløsere til korte aftenvagter på plejehjemmet Slottet (3 mdr. fra oktober til december)
Københavns Kommune
Har du lyst til at gøre en forskel for ældre borgere, og har du mulighed for at tage aftenvagter i weekender og omkring weekenden?
Så søger vi afløsere til Slottet de næste tre måneder til at dække vagter fredag-mandag kl. 17.00-22.00.
Som afløser på Slottet bliver du en vigtig del af hverdagen for vores beboere. Du vil indgå i et team, hvor vi hjælper hinanden og skaber trygge og gode aftener.
Erfaring med ældre og sårbare er en fordel og både social-og sundhedshjælpere, studerende og ufaglærte kan søge.
Slottet
Vi ligger i det stemningsfyldte De Gamles By på Nørrebro. Vi har en profil som LGBT+-plejehjem, hvilket betyder, at vi har særligt fokus på bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner+, men alle beboere er selvfølgelig velkomne.
Som medarbejder forventes det derfor, at du møder beboerne fordomsfrit og behandler alle lige. På Slottet arbejder vi ud fra Københavns Kommunes ældrepolitik, hvor frihed, tryghed og fællesskab er centrale værdier. Vi bestræber os på at se det enkelte menneske med de ressourcer og værdier, det har med sig.
Blandt dine arbejdsopgaver er
- klargøring og servering af aftensmad
- at hente og følge beboere til og fra fællesstuen
- hjælp til personlig pleje, toiletbesøg og aftenrutiner
- at hjælpe beboerne trygt i seng
- praktiske opgaver, der naturligt følger med arbejdet på et plejehjem
- samarbejde med det øvrige personale
Vi forventer, at du
- kan tale og forstå dansk (krav)
- er stabil, hjælpsom og har lyst til at arbejde med ældre
- kan samarbejde og tage ansvar
- er klar til at engagere dig i arbejdet de næste tre måneder
Erfaring er en fordel, men ikke et krav – både SSH, studerende og ufaglærte kan søge.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Du ansættes i perioden oktober til december 2026, og arbejdstiden udgør mellem 5 og 20 timer om ugen – vi sammensætter vagter efter dine muligheder; hvor mange timer, og hvordan de fordeles, aftaler vi i fællesskab. Vagterne ligger hen over weekenden, dvs. fredag-mandag kl. 17.00-22.00. Du arbejder ikke nødvendigvis hver weekend, men det er i weekenderne, timerne ligger. Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte aftenleder Merita Sørensen på 24 24 33 22.
Send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: Søg via linket senest torsdag den 8. oktober 2026
Samtaler afholdes løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Ansøgningsfrist: d. 8. oktober 2026
Afdeling: Agnes Henningsens Vej 7 2200 København N
Lokation: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.
