Er I vores nye makkerpar til Plejehjemmet Dybenskærhave? Vi søger SSA til fast aftenvagt med ansvarshavende funktion og SSH til fast aftenvagt til Dyb

Hvidovre Kommune



Din rolle og hverdag
På Dybenskærhave bliver du en del af et tværfagligt team med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker. Vi prioriterer faglig sparring, samarbejde og en ledelse, der er nærværende, tillidsfuld og tydelig.

Vi arbejder med daglig triagering og løbende refleksion over vores praksis for at styrke kvaliteten i plejen. Hos os mødes gode idéer med nysgerrighed, og vi ser muligheder frem for begrænsninger.

I aftenvagten er du en del af hele huset, hvor vi hjælper hinanden på tværs af faggrupper og løfter opgaverne i fællesskab. En stor del af arbejdet handler om at skabe tryghed, omsorg og ro for beboerne samt sikre en god overgang til natten. Du vil også have løbende kontakt med pårørende, som er en vigtig del af samarbejdet omkring den enkelte beboer.

Vi arbejder målrettet med demens, dokumentation, palliation, onboarding, triage og tidlig opsporing. Samtidig sikrer vi, at du er godt klædt på til opgaven gennem relevante kurser og kompetenceudvikling.

Jeres kommende kollegaer udtaler følgende.

"Hos os står man aldrig alene. Vi løser udfordringerne sammen, hjælper til på tværs af huset og møder aftenen med en 'det skal nok gå'-indstilling. Uanset hvad aftenen bringer, finder vi en løsning i fællesskab."
– Henrik, aftenvagt
"Vi har altid ja-hatten på. Her griner vi sammen, taler med hinanden frem for om hinanden og bevarer roen, også når der er travlt. Det skaber både arbejdsglæde og en tryg hverdag for beboerne."
– Mariam, aftenvagt
Som ansvarshavende SSA vil du:

  • Være med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for beboerne gennem omsorg, nærvær og gode relationer.
  • Bidrage til hyggelige måltider, aktiviteter og de små stunder, der giver livskvalitet i hverdagen.
  • Være med til at skabe ro, kvalitet og patientsikkerhed for beboerne.
  • Have det sygeplejefaglige overblik i aftenvagten og bidrage med faglige vurderinger og sparring.
  • Varetage medicinhåndtering og handle professionelt ved akutte ændringer i beboernes tilstand.
  • Støtte og vejlede kolleger samt bidrage til et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Samarbejde med blandt andet akutteam, hjemmesygepleje og vagtlæge for at sikre de bedste forløb for beboerne.
  • Arbejde med triagering, dokumentation og gode overleveringer, så der skabes sammenhæng og kontinuitet i plejen.

Hos os står du ikke alene med ansvaret. I aftenvagten er der to andre assistenter i huset, som du kan sparre med, og du arbejder tæt sammen med din faste hjælpermakker og springer. Vi sørger for en grundig introduktion og den støtte, du har brug for, så du føler dig tryg i rollen.

Som SSH vil du:

  • Være med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for beboerne gennem omsorg, nærvær og gode relationer.
  • Bidrage til hyggelige måltider, aktiviteter og de små stunder, der giver livskvalitet i hverdagen.
  • Observere ændringer hos beboerne og dele dine observationer med den ansvarshavende SSA, så vi sammen sikrer den bedste pleje og omsorg.
  • Indgå i et tæt makkerskab med din SSA-kollega, hvor samarbejde, sparring og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen.
  • Dokumentere relevant pleje og observationer i CURA.
  • Have lyst til at udvikle dine kompetencer og bidrage aktivt til det faglige fællesskab.

Hos os er hjælperrollen en vigtig del af helheden. Dine observationer, din omsorg og dit kendskab til beboerne er afgørende for, at vi sammen kan skabe tryghed og høj kvalitet i plejen.

Du bliver en del af et fællesskab og får en fast makker, og vi sørger for, at du får en god introduktion, faglig støtte og en tryg start hos os.

Om Dybenskærhave
På Dybenskærhave er der plads til både faglighed, nærvær og humor. Vi arbejder hver dag ud fra værdierne respekt, sammenhold, faglighed og tillid – og det kan mærkes i både samarbejdet og mødet med beboerne.

Dybenskærhave består af fire afdelinger:

  • Tre afdelinger med 24 beboere i hver.
  • En afdeling er opdelt i et demensafsnit og et plejeafsnit, som arbejder tæt sammen.
  • Derudover har vi demensafdelingen Torndalshave med 12 beboere på en separat matrikel.

Rundt om beboerne står et stærkt tværfagligt team bestående af blandt andet aktivitetsteam, serviceteam, ernæringsteam, kvalitetssygeplejersker, klinisk vejleder, elevansvarlig, administration og vores vagtplanlægger. Sammen arbejder vi for at skabe tryghed, livskvalitet og den bedst mulige hverdag for vores beboere.

Læs mere om os, vores værdier og hverdagen på Dybenskærhave på vores hjemmeside: Plejehjemmet Dybenskærhave.

Det praktiske
Vi gør os umage for, at nye medarbejdere får en god start. Derfor bliver du tilknyttet en fast kollega fra vores makkerkorps, som støtter dig i din onboarding og hjælper dig godt ind i både arbejdsopgaverne, fællesskabet og hverdagen på Dybenskærhave.

Arbejdstid

  • Arbejdstiden ligger i den ene stilling i tidsrummet kl. 14.45- 22.45 og den anden stilling 15:30-23:30, hvor onsdag og torsdag er faste dage. Derudover indgår der weekendvagter i lige uger.

Ansættelse

  • Opstart 1. december 2026 eller hurtigst muligt.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsproces

  • Samtaler forventes afholdt løbende i uge 43.
  • Angiv venligst i din ansøgning, hvilken af stillingerne du søger.

Har du spørgsmål? Kontakt afdelingsleder Mia Thidex Bengtsson på telefon 20 66 89 19 eller mail .

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, indhenter vi med dit samtykke offentlig straffeattest og reference fra tidligere arbejdsgiver. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest og reference.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: d. 18. oktober 2026

Afdeling: Byvej 201 2650 Hvidovre


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 18.10.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 18.10.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!