Social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller plejehjemsassistent søges til natholdet på et mellemstort plejehjem
Hedensted Kommune
Har du en rolig og omsorgsfuld tilgang til mennesker? Trives du med ansvar og selvstændighed i nattens stille timer? Så er du måske vores nye kollega.
Om jobbet og opgaverne
Vi søger en uddannet nattevagt, som har styr på sit fag og kan skabe tryghed for beboerne, når resten af huset sover. Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Opstart aftales individuelt.
Du bliver en vigtig del af et nattevagtsteam på seks kollegaer, der sammen dækker plejehjemmene Kildevældet og Kirkedal. Du vil primært være tilknyttet Kildevældet, men ved ferie og sygdom hjælper vi hinanden på tværs af de to huse. Sammen sikrer vi, at beboerne oplever tryghed, omsorg og nærvær døgnet rundt.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Være en rolig og nærværende støtte for beboerne om natten.
- Yde omsorg, pleje og praktisk hjælp, når behovet opstår.
- Understøtte beboernes selvbestemmelse og individuelle ønsker, også i nattens timer.
- Bevare overblikket og løse opgaverne med faglighed og omtanke.
- Bidrage aktivt til det fælles faglige ansvar og samarbejde.
Vi arbejder ud fra værdierne i Ældreloven, hvor det enkelte menneskes ønsker, vaner og livshistorie er omdrejningspunktet for den pleje og omsorg, vi leverer.
Du samarbejder tæt med din nattevagtskollega på Kildevældet og nattevagten på Kirkedal. Vi hjælper blandt andet hinanden ved opgaver, der kræver to medarbejdere, og ved behov deltager vi også i det udekørende team i lokalområdet. Der er bil til rådighed ved opgaver uden for huset.
Stillingen er på 30 timer ugentligt, men vi er fleksible og tilpasser gerne timetallet efter dine ønsker. Aktuelt arbejder vi i et 7/7-rul med syv nætter på arbejde efterfulgt af syv nætter fri. Har du andre ønsker, tager vi gerne en dialog om mulighederne.
Vores forventninger til dig
Det vigtigste for os er, at du har hjertet med i dit arbejde og møder mennesker med respekt, nærvær og omsorg.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller plejehjemsassistent.
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver.
- Er rolig og bevarer overblikket, også når der opstår uforudsete situationer.
- Bidrager til et godt samarbejde og en positiv kultur, også om natten.
- Har lyst til at bringe din faglighed i spil og dele viden med kollegaer.
- Ser muligheder frem for begrænsninger og møder nye opgaver med fleksibilitet.
- Har fokus på det, der skaber værdi for den enkelte beboer og understøtter et meningsfuldt hverdagsliv.
Derfor skal du vælge os
Vi lover dig en meningsfuld hverdag og nat med ansvar, faglighed og kollegaer, der passer på hinanden. Hos os får du:
- En arbejdsplads præget af tillid, faglighed og stærke relationer.
- Mulighed for at arbejde selvstændigt, men aldrig stå alene.
- Indflydelse på din vagtplan, så arbejdsliv og privatliv kan hænge bedst muligt sammen.
- En organisation med korte beslutningsveje og åbne døre.
- Et job, hvor du gør en reel forskel for mennesker hver eneste nat.
Vi arbejder efter mottoet: "Ræk mig lige samarbejdet, tak." En kultur, hvor faglighed og samarbejde vægtes lige højt.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Du er meget velkommen til at kontakte os. Vi fortæller gerne mere om jobbet, teamet og Kildevældet. Du er også velkommen til at aftale et besøg og opleve huset og stemningen på egen hånd inden du søger.
- Teamleder Maibritt Davidsen, tlf. 21 36 39 85
- Områdeleder Karin Emig, tlf. 20 31 15 83
Ansøgning
Ansøgningsfrist: søndag den 18. oktober 2026.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Stillingsopslaget tages ned, når vi har fundet vores nye kollega, eller senest ved ansøgningsfristens udløb.
Om os
Kildevældet er et moderne plejehjem i Hornsyld med 48 lejligheder fordelt på fire afdelinger. Hver afdeling har eget køkken og faste medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe trivsel, tryghed og livskvalitet for beboerne.
Hos os arbejder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ufaglærte medarbejdere tæt sammen. Vi har samtidig et stærkt samarbejde med frivillige og tror på, at både faglighed, fleksibilitet og fællesskab er vigtige forudsætninger for et godt arbejdsliv.
I Social Omsorg er du en del af vores Fajlfri-kultur. Vi har stavet ordet forkert med vilje, fordi vi ikke forventer perfektion. Til gengæld forventer vi, at du bruger din faglige dømmekraft, tør prøve nye veje og lærer af de erfaringer, du gør dig undervejs.
Med mod, tillid og samarbejde skaber vi sammen de bedst mulige løsninger for den enkelte beboer.
Afdeling: Kildevæld og Kirkedal Plejehjem
Ansøgningsfrist: 18 October 2026
Placering: Søndergade, 21C, 8783, Hornsyld, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Hedensted Kommune
Hedensted Kommune ligger i Østjylland mellem Vejle, Horsens og Juelsminde og kombinerer stærke lokalsamfund med et aktivt erhvervsliv og naturskønne omgivelser. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokale fællesskaber og lægger vægt på ansvar, samarbejde og udvikling tæt på borgerne.
