Fast weekend medarbejder søges til Bofællesskabet Mårslet Hus 17
Aarhus Kommune
Fast weekend medarbejder søges til Bofællesskabet Mårslet Hus 17
Brænder du for at arbejde med mennesker i en omsorgsrolle? Og er du nysgerrig på hvad socialområdet kan tilbyde? Søger du samtidigt et fleksibelt arbejde, hvor du får erfaring med at arbejde med voksne med særlige behov og et arbejde hvor din indsats gør en tydelig forskel. Så er det dig vi står og mangler i Bofællesskabet Mårslet.
Om Jobbet:
Vi er beliggende i Mårslet 5 minutters gang fra letbane L2 og bus 16
Vi søger Afløsningspersonale til weekend og ferieafløsning, fast hver 3 weekend, enkelte tirsdage samt evt i ferier (Eventuelt flere hverdage hvis du ønsker det) til Bofællesskabet Mårslet snarest muligt.
Er du f.eks. studerende og vil have erfaring fra praksis i dit studiejob eller har du bare lyst til at prøve kræfter med det pædagogiske arbejde med vores skønne beboere, så tilbyder vi muligheden!
Arbejdsopgaverne består bl.a. af:
- Samvær og hygge med beboerne
- Guidning og konflikthåndtering
- Hjælp til personlig pleje
- Dokumentation
Om huset
Bofællesskabet Mårslet er et døgndækket tilbud med støtte efter servicelovens §83 og §85.
Målgruppen er voksne udviklingshæmmede med behov for pædagogisk støtte i form af daglig hjælp, støtte og guidning i forhold til praktiske og personlige gøremål, herunder personlig pleje. Der arbejdes pædagogisk og sundhedsfagligt med respekt for selvbestemmelse og livsmestring
I Hus 17 bor 7 skønne mennesker i alderen 28-30 år med varierende psykiske og kognitive funktionsnedsættelser.
Beboerne har varieret behov for pædagogisk støtte og vejledning til at strukturere hverdagen, indgå i sociale sammenhænge og opretholde og udvikle sociale netværk.
Vi arbejder på at styrke den enkelte borgers selvværd og selverkendelse, selvstændighed og livskvalitet, bevare sociale relationer og opretholde et arbejde eller beskæftigelsestilbud.
Bofællesskabet Mårslet er borgernes hjem, men også samtidig en arbejdsplads, for de som er ansat til at hjælpe og støtte beboerne i at leve det liv de gerne vil og få opfyldt de behov de har.
Arbejdstid
Bofællesskabet Mårslet er et døgndækkende tilbud, hele året rundt.Der er tilknyttet vågen nattevagt. Arbejdstiden er i tidsrummet 7.00-23.00, du vil altid være sammen med flere kollegaer på matriklen, ligesom der er altid 2 faste nattevagter på arbejde.
Din profil
Uanset din faglige baggrund lægger vi vægt på, at du:
- Har lyst til at arbejde fagligt og relationelt med 7 fantastisk skønne unge mennesker med et udviklingshandicap.
- Er kreativ og iderig ift. at understøtte beboerne i at deltage i aktiviteter i og udenfor hus 17
- Er imødekommende og tillidsvækkende, men kan også være tydelig og rolig, når det er nødvendigt
- Kan og vil varetage let personlig pleje
- Er anerkendende og imødekommende overfor pårørende og vil dette samarbejde
- Har lyst til at være en del af hverdagen i hus 17, som også indeholder madlavning, oprydning og andre praktiske opgav.
Vi kan tilbyde:
- God intro og oplæring.
- En arbejdsplads med plads til forskellighed, faglige dialoger og godt humør.
- Et bofællesskab, der aktivt arbejder på at sikre, vi har kerneopgaven i fokus, og at vi har samme kurs.
- En arbejdsplads med beboerne i centrum, dette indebærer fokus på etik i kommunikation og handling.
- Et bofællesskab der har aktive pårørende, som vi påskønner og samarbejder med.
Vi tilbyder et job:
- Hvor din indsats er med til at gøre en forskel
- Med åbne og engagerede kolleger
- Med kolleger i udvikling og med fokus derpå.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsesform aftales med dig individuelt- det kan enten være en tidsbegrænset ansættelse eller ansættelse med fast lavt timetal. Fælles vil dog være, at du bliver ansat til at løse afløsnings - og vikaropgaver. Der er både tale om dag, aften og weekendvagter.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på 'Søg stillingen' for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er: 31/10-2026, men vi vil løbende holde samtaler hvis den/de rette kandidater søger.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Koordinator Lea Leth på telefon 4185 7676 mellem 10-13.
Om os
Center for Handicap og Aktivitet er en del af driftsområdet Handicap, Livsmestring og Fællesskaber i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vores speciale er Udviklingshæmning.
Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, og vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner og organiseringen af disse.
Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter gode relationer som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.
Om Aarhus Kommune som arbejdsplads
Aarhus Kommune er blandt Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen - og for dig. Kom og vær med!
Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.
Ansøgningsfrist
31-10-2026
Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt
Ugentlig arbejdstid
Stillingskategori
Socialområdet
Arbejdssted
Bofællesskabet Mårslet, Ved Kirken 17, 8320 Mårslet
Kontakt
Lea Kirstine Leth Rosenlund
Socialpædagog
41857676
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Danmarks næststørste kommune og centrum for et af landets stærkeste miljøer inden for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for mere end 370.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.
