Vi søger erfarne ufaglærte der er fagligt nysgerrige og overvejer uddannelse til social- og sundhedsassistent
Aarhus Kommune
Vi søger erfarne ufaglærte der er fagligt nysgerrige og overvejer uddannelse til social- og sundhedsassistent
Vi søger engagerede og stabile medarbejdere, som trives i en travl hverdag og har mod på faglig udvikling. Vi har brug dygtige social- og sundhedsassistentelever og håber på, at ansættelsen vil kunne motivere til en uddannelse som social- og sundhedsassistent.
Der er tale om flere stillinger.
Om jobbet:
Som ufaglært medarbejder hos Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, vil du indgå i det daglige pleje- og omsorgsarbejde. Vi har en travl og omskiftelig hverdag, der stiller høje krav til medarbejdernes kompetencer. Vi forventer derfor, at du allerede kender til sundheds- og omsorgsområdet og, det er en fordel, hvis du har ambitioner om at uddanne dig til social- og sundhedsassistent.
Dine primære opgaver vil være:
- At yde pleje og omsorg til vores borgere med høj kvalitet og værdighed
- At observere borgernes tilstand og bidrage til det tværfaglige samarbejde
- At være en tryg og stabil støtte for borgerne
Vi tilbyder dig:
- God modtagelse og plan for din opstart
- Professionelle og engagererede kolleger, der sørger for at du modtager velkvalificeret vejledning og sparring
- Du bliver koblet sammen med en erfaren SOSU-assistent, der vil sparre med og vejlede dig.
- Professionelle læringsmiljøer, der understøtter din faglige udvikling
- Mulighed for at deltage i kurser, der kan forberede dig på social- og sundhedsassistentuddannelsen.
Hvem er du?
Du er den rette, hvis du:
- Er erfaren i det praktiske omsorgsarbejde og trives med den direkte kontakt med borgerne
- Er nysgerrig på sundhedsfaglig viden og har en positiv indstilling til andre mennesker
- Er en god kollega, der bidrager positivt til fagligheden og fællesskabet på arbejdspladsen
- Har ambitioner om at tage uddannelsen til Social- og Sundhedsassistent og er klar til at dedikere tid til din faglige udvikling
- Har en god sprogforståelse både skriftligt og mundtligt
- Evt. har en udenlandsk sundhedsfaglig uddannelse
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 9. november 2026.
Din ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer, hvor du primært vil arbejde i dagvagter samt enkelte weekendvagter og eventuelt aftenvagter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til juridisk konsulent Marcus Mærsk Nielsen på tlf. 21 33 02 57 eller E-mail .
Ansøgning:
Klik på ”søg stillingen” i den blå boks til højre for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 21. oktober 2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 44.
Inden du udfylder skemaet, skal du have følgende dokumenter klar:
- Opdateret CV– Du skal bruge denne skabelon, og uploade til din ansøgning CV skabelon
- Din motiverede ansøgning
- Er du ikke dansk statsborger, skal du vedhæfte din opholdstilladelse/opholdskort eller seneste bekræftelse fra Udlændingestyrelsen på ansøgning om ophold.
I din motiverede ansøgning skal du skrive (max. 1 side), hvor du besvarer følgende spørgsmål:
- Fortæl kort om dig selv, og hvad du er god til
- Hvad har motiveret dig til at søge denne uddannelse?
- Hvordan kan dine erfaringer gavne dig i uddannelsesforløbet?
Først når du har modtaget kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Om Aarhus Kommune som arbejdsplads
Aarhus Kommune er blandt Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen - og for dig. Kom og vær med!
Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.
Ansøgningsfrist
21-10-2026
Tiltrædelsesdato
09-11-2026
Ugentlig arbejdstid
37
Stillingskategori
Omsorg og pleje
Arbejdssted
Grøndalsvej 2
Kontakt
Marcus Mærsk Nielsen
Jurist
21330257
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Danmarks næststørste kommune og centrum for et af landets stærkeste miljøer inden for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for mere end 370.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.
