Centersygeplejerske med mindre vagtlæggerfunktion.
Vesthimmerlands Kommune
Centersygeplejerske med mindre vagtplanlæggerfunktion til Plejecenter Østermarken Har du sygeplejefagligt overblik, blik for den gode planlægning og lyst til at skabe sammenhæng for både beboere og medarbejdere?
Stillingsbeskrivelse
Plejecenter Østermarken søger en engageret centersygeplejerske, der vil være med til at sikre og udvikle den sygeplejefaglige kvalitet i huset. Stillingen indeholder desuden en vagtplanlæggerfunktion, hvor du får en central rolle i at skabe sammenhæng mellem bemanding, medarbejdernes kompetencer og beboernes behov.
Østermarken er et hus med mange forskelligartede og komplekse opgaver, som løses i et bredt tværfagligt samarbejde. Vi har fokus på faglig kvalitet, tydelige arbejdsgange og et godt arbejdsmiljø – og der skal samtidig være plads til godt humør og humor.
Om stillingen
Som centersygeplejerske skal du være med til at sikre, understøtte og udvikle det faglige niveau gennem faglig sparring, oplæring, vejledning og uddelegering.
Du vil arbejde tæt sammen med ledelsen og husets øvrige medarbejdere. Din arbejdsdag vil være varieret og bestå af både sygeplejefaglige, koordinerende og administrative opgaver.
Som en del af stillingen får du ansvar for vagtplanlægningen. Du skal være med til at sikre en velfungerende og sammenhængende planlægning, som tager højde for beboernes behov, medarbejdernes kompetencer, den daglige drift og gældende regler på området.
Stillingen er en fast stilling i dagvagt. Timetallet aftales nærmere.
Dine sygeplejefaglige opgaver
Du skal blandt andet:
- understøtte og udvikle den sygeplejefaglige kvalitet på tværs af huset
- sikre oplæring og kompetenceudvikling af medarbejderne
- medvirke til en fagligt forsvarlig uddelegering og opgaveoverdragelse
- bidrage til systematisk dokumentation og opfølgning
- samarbejde med plejehjemslægen, pårørende og øvrige samarbejdspartnere
- bidrage til læring og refleksion i personalegruppen.
Dine opgaver som vagtplanlægger
Du skal blandt andet:
- udarbejde vagtplaner
- sikre, at bemandingen så vidt muligt matcher beboernes behov og medarbejdernes kompetencer
- planlægge ferie, fridage og andet fravær i samarbejde med ledelsen og medarbejderne
- have overblik over arbejdstid, normperioder og gældende overenskomstregler
- bidrage til en retfærdig, gennemsigtig og bæredygtig vagtplanlægning
- anvende LOOP som redskab i planlægningen
Din profil
Vi forventer, at du:
- er autoriseret sygeplejerske og gerne har en bred klinisk erfaring
- har interesse for eller erfaring fra ældreområdet
- har erfaring med vagtplanlægning eller lyst til at lære området
- har kendskab til arbejdstidsregler og overenskomster eller er motiveret for at opnå det
- arbejder struktureret og har et godt organisatorisk overblik
- kan prioritere og bevare roen i pressede situationer
- kan kommunikere, dokumentere og formidle på flere niveauer
- har personlig og faglig gennemslagskraft kombineret med en lyttende og anerkendende tilgang
- ser muligheder og bidrager konstruktivt til løsninger
Om Plejecenter Østermarken
Plejecenter Østermarken har plads til 59 beboere og er opdelt i seks leve- og bomiljøer, hvoraf to er demensafsnit. Der er desuden tilknyttet et daghjem for hjemmeboende borgere med en demenssygdom.
Personalegruppen består blandt andet af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, ernæringsassistenter, aktivitetsmedarbejdere, elever og afløsere. Vi har en fast tilknyttet plejehjemslæge, og huset har eget køkken, hvor maden tilberedes fra bunden.
På Østermarken arbejder vi ud fra værdierne tryghed, respekt og livskvalitet. Med afsæt i personcentreret omsorg og en neuropædagogisk tilgang tilrettelægger vi vores indsats ud fra den enkelte beboers behov, ønsker, vaner, ressourcer og livshistorie.
Du kan forvente
- afvekslende arbejdsdage med både praksisnære og administrative opgaver
- en central funktion med mulighed for at præge både fagligheden og planlægningen
- et tæt samarbejde med ledelsen og husets forskellige faggrupper
- tillid, opbakning og faglig sparring
- engagerede, imødekommende og fagligt dygtige kolleger
- mulighed for løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling
- en spændende arbejdsplads med mange faglige og personlige udfordringer
- en arbejdsplads, der vægter trivsel, samarbejde og humor
- en bred sundhedsordning med både forebyggende og behandlende tilbud
- samarbejde og erfaringsudveksling med øvrige centersygeplejersker og hjemmesygeplejersker i kommunen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Har du lyst til at blive en del af Østermarken?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller har lyst til at komme forbi til en rundvisning og en uformel samtale, er du velkommen til at kontakte os.
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Østre Boulevard 5
9600 Aars
Jobtype:
Dag
Kontaktperson:
Maria Skov
Telefon: 99669050
Mobil: 21995830
Hanne Volbro Sæderup
Telefon: 99669050
Mobil: 99669059
Vesthimmerlands Kommune ligger ved Limfjorden i smørhullet mellem Viborg og Aalborg. En kommune som indeholder dejlig natur med mange muligheder på vand og land til stærke lokalsamfund og byer i udvikling.
Der er omkring 35.800 indbyggere i Vesthimmerland, mens der i selve kommunen er 3.500 ansatte, og administrationen er fordelt på fire administrationsbygninger i henholdsvis Farsø, Aalestrup, Løgstør og Aars.
Som kommune arbejder vi hver dag hårdt for at sikre, at vores indbyggere trives og har det godt. Vesthimmerlands Kommune skal nemlig være et godt sted at bo for både børn, unge og voksne.
I Vesthimmerlands Kommune som arbejdsplads er medarbejdernes trivsel og tilfredshed med jobbet fundamental for os. Vi har høj faglighed og leverer kompetent opgaveløsning på baggrund af medindflydelse og medbestemmelse, åben dialog og balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi arbejder med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ved at inspirere til en sund livsstil og ved at sikre et godt arbejdsmiljø. Vesthimmerlands Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vesthimmerlands Kommune
Vesthimmerland Kommune er områdets største arbejdsplads med medarbejdere fordelt på forskellige administrative og velfærdstekniske sektorer. Som offentlig, politisk styret organisation er kerneopgaven at levere og udvikle den kommunale service til borgerne.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
