Bliv timelønnet afløser i Tårnby Kommunes hjemmepleje – vælg selv dine vagter!

Tårnby Kommune



Vil du gøre en forskel for andre, udvikle dine kompetencer og selv bestemme, hvornår du arbejder?
Har du lyst til et meningsfuldt job, hvor din indsats gør en forskel i andre menneskers hverdag? Så bliv en del af Tårnby Kommunes hjemmepleje!

Vi søger timelønnede afløsere, der vil være med til at skabe tryghed, nærvær og gode hverdage for vores borgere. Du får et spændende og alsidigt arbejde, hvor du møder mennesker, opbygger erfaring og bliver en del af et fællesskab med fokus på omsorg og kvalitet.

I hjemmeplejen arbejder vi med afsæt i ældreloven, hvor borgerens selvbestemmelse, ønsker og behov er i centrum.

Hvem søger vi?
Vi søger både dig, der er ny i hjemmeplejen, og dig, der allerede har erfaring fra sundheds- og omsorgsområdet.

Du er velkommen, uanset om du er ufaglært eller uddannet. Vi vil gerne høre fra dig, hvis du f.eks. er:

  • Sygeplejerske
  • Social- og sundhedsassistent (SOSU A)
  • Social- og sundhedshjælper (SOSU H)
  • Studerende eller har lyst til at prøve kræfter med hjemmeplejen

Det vigtigste er, at du møder borgerne med respekt, omsorg og ansvarlighed. Er du ny i faget, sørger vi for en god introduktion til opgaverne. Du lærer også at dokumentere dit arbejde i vores system, så vi sikrer en god og sammenhængende pleje for borgerne.

Det får du hos os

  • Fleksibilitet: Vælg selv de vagter, der passer til din hverdag.
  • Et meningsfuldt arbejde: Gør en konkret forskel for mennesker, der har brug for din hjælp.
  • Faglig udvikling: Få nye erfaringer, eller bring dine eksisterende kompetencer i spil.
  • En god start: Du får en introduktion til opgaverne og vores dokumentationssystem.
  • Gode kolleger: Bliv en del af et arbejdsfællesskab, hvor omsorg og samarbejde er vigtigt.

Vi har især brug for dig i weekenderne!
Vi søger afløsere til dag- og aftenvagter, weekender, helligdage og ferieperioder. Lige nu har vi særligt brug for flere, der kan tage weekendvagter.

Uanset om du søger et fleksibelt bijob, ønsker at opbygge erfaring eller gerne vil bruge din sundhedsfaglige uddannelse i praksis, har vi brug for dig.
Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Marianne Kruchov Søndergaard på telefon 23308051.

Ansøgningsfrist løbende. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Marianne Kruchov Søndergaard

Ansøgningsfrist:
Løbende


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!