SSH eller SSA til Højslev Plejecenter

Skive Kommune



Bliv en del af vores lille VI og vores store VI.

Social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent søges til Højslev Plejecenter.

Har du hjertet på rette sted, og brænder du for at skabe en god og meningsfuld hverdag for ældre mennesker? Så er det måske dig, vi mangler på vores hold!

Vi søger en engageret og omsorgsfuld SSH eller SSA med tiltrædelse i januar 2027.

Vores lille VI og vores store VI
Højslev Plejecenter er Skive Kommunes mindste plejecenter med blot 16 boliger. Her har vi vores lille VI, hvor vi kender hinanden godt, hjælper hinanden og værner om det nære fællesskab mellem beboere, medarbejdere og pårørende.

Men vi er også en del af noget større! Vi hører til i skønne Område 3, som består af yderligere tre plejecentre. Sammen udgør vi vores store VI, hvor vi samarbejder på tværs, deler viden, inspirerer hinanden og hjælper hinanden med at finde gode løsninger.

Hos os får du både nærheden fra det lille plejecenter og sparringen og den faglige udvikling i et større område.
Vores tilgang til pleje og omsorg

Vi arbejder rehabiliterende og personcentreret med udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, ønsker og behov. Med den nye ældrelov har vi særligt fokus på selvbestemmelse, helhedspleje og samarbejdet med beboere og pårørende.
God pleje handler for os både om at hjælpe og om at støtte beboerne i at bevare deres færdigheder, selvstændighed og livskvalitet længst muligt.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Gode kollegaer, humor og et stærkt fællesskab.
  • Et lille plejecenter, hvor du gør en reel forskel for beboerne.
  • Faglig sparring og samarbejde på tværs af Område 3.
  • Mulighed for at arbejde med rehabilitering, personcentreret omsorg og den nye ældrelov.
  • Plads til nye idéer, medindflydelse og faglig udvikling.
  • En ledelse, der vægter trivsel, åben dialog og et godt arbejdsmiljø.

Hvem er du?

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.
  • Du sætter beboernes behov og ønsker i centrum og arbejder rehabiliterende.
  • Du er fagligt engageret, ansvarsbevidst og nysgerrig på udviklingen i ældreplejen.
  • Du er fleksibel, samarbejdsorienteret og bidrager positivt til både vores lille og store VI.
  • Du kan arbejde selvstændigt og har samtidig lyst til at løfte opgaverne i fællesskab.

Praktiske oplysninger
Tiltrædelse: Januar 2027
Ansøgningsfrist: 2. november 2026
Ansættelsessamtaler: Uge 45
Arbejdssted: Højslev Plejecenter, Skive Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Kontakt Margrethe Eberhardt Odland, leder af Højslev Plejecenter, på 20 34 30 20 eller [email protected].

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

Ansøgningsfrist:
2. november 2026

Tiltrædelse:
1. januar 2027

Arbejdssted:
Højslev Ældrecenter

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
leder af Højslev Plejecenter Margrethe Eberhardt Odland
Tlf. 20 34 30 20


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 02.11.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 02.11.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!