Vi søger en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til Gruppen Bakskuld
Fanø Kommune
Send ansøgning
Fanø Kommune, Velfærd, Dagpasning, Daginstitutionen Odden
Vi søger en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent på 27 timer ugentligt til Gruppen Bakskuld. Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026 eller snarest derefter.
Du vil skulle varetage opgaven med at bygge bro mellem gruppen Bakskuld og Odden daginstitution, samt dække ind ved ferie og andet fravær i Bakskuld. Det er derfor vigtigt, at du har almindeligt kørekort B, da du vil skulle transportere børn mellem de 2 matrikler.
Lidt om Gruppen Bakskuld
Bakskuld er beliggende på Fanø i det smukke Sønderho og er en lille aldersintegreret gruppe pt. med 6 børn i alderen 1 år til 5 år. Gruppen er placeret i den gamle skole - en perle med en legeplads helt ude i klitterne.
Bakskuld er en gruppe under Odden Daginstitution og har derfor det samme pædagogiske fokus og de samme værdier som Odden.
Gruppen lægger særlig vægt på at arbejde med Vadehavet og bruger den tætliggende natur. I Bakskuld er der bl.a. fokus på områdets flora og fauna, krible krable projekter og havet.
Bakskuld er en stor del af hjertet i byen og lokalmiljøet bliver brugt flittigt. Hvis naboens høns får kyllinger, bliver børnene inviteret med ind og kigge, fiskemanden ved Brugsen kommer med fiskefrikadeller til børnene, den lokale skuespiller der laver børneteater inviterer til at se præmiere på sine forestillinger, Kunstmuseet inviterer børn og voksne til at komme og pynte juletræet hvert år og har købt gaver til børnene udvalgt specielt til dem m.m.
Vi har en spændende og udfordrende arbejdsplads med masser af muligheder for at medvirke til at præge det pædagogiske fokus/arbejde, samt styrke børnenes trivsel, udvikling, dannelse og læring.
I Bakskuld har vi:
- Fokus på muligheder frem for begrænsninger
- Fokus på personalets trivsel
- En institution som er i løbende udvikling
- Engagerede forældre, der gerne vil inddrages i børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse
- Nysgerrige, engagerede, forandringsparate og dygtige kolleger
- En god evaluerings kultur
- Stort fokus på at arbejde med det enkelte barns trivsel, udvikling og læring samt fællesskabets betydning for det enkelte barn og børnegruppen
Vi søger en kollega der:
- Har fokus på ressourcer frem for begrænsninger
- Har en positiv indstilling
- Erfaring i forhold til det pædagogiske arbejde med børn i alderen 0-6 år
- Er god til at reflektere over egen og kollegers praksis
- Har overblik og kan arbejde selvstændigt
- Ser forældresamarbejde som en vigtig del af arbejdet
- Er fleksibel og stabil
- Er god til at samarbejde
Praktiske oplysninger
Stillingen ønskes besat d. 1. december 2026 eller snarest derefter og vi afholder løbende samtaler med kvalificerede ansøgere. Ansøgningen skal sendes elektronisk.
Lønindplacering sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation, aktuelle lokalaftaler og principperne for lokal løndannelse. Herudover kan der efter en konkret vurdering aftales tillæg for kvalifikation og/eller specifik funktion. Oplysninger om lønniveau i Fanø Kommune kan findes på www.krl.dk.
Det er muligt at købe årskort til færgen via Fanø Kommune (bruttolønsordning).
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Daginstitutionsleder Marianne B. Lyngsøe på mail: eller på tlf. 4024 7835
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Fanø Kommune
Fanø Kommune er en lille ø-kommune i Vadehavet med korte afstande mellem borgere, medarbejdere og beslutninger. Som arbejdsplads spænder kommunen over de nære velfærds- og serviceopgaver, der får lokalsamfundet til at fungere – med natur, kultur og fællesskab som en tydelig del af hverdagen.
