Bliv social- og sundhedselev i Ringsted Kommune – GF2-opstart januar 2027
Ringsted Kommune
Social- og Sundhedscenter , Sundhedsuddannelser
Drømmer du om en uddannelse, hvor du gør en forskel for andre mennesker, og hvor teori og praksis går hånd i hånd? Vil du arbejde med mennesker, udvikle dine faglige kompetencer og være en del af et meningsfuldt fællesskab?
Så er en social- og sundhedsuddannelse i Ringsted Kommune måske noget for dig.
Vi søger elever til Grundforløb 2 (GF2) med opstart i januar 2027. Efter endt GF2 er der mulighed for at fortsætte på hovedforløbet på enten social- og sundhedshjælperuddannelsen (SSH) eller social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA), som har opstart i juni 2027.
To uddannelser – mange muligheder
Social- og sundhedshjælper (SSH)
Som social- og sundhedshjælper bliver du uddannet til at varetage personlig pleje, omsorg og praktisk hjælp samt understøtte borgernes livskvalitet og selvstændighed. Du får en vigtig rolle i borgernes hverdag og samarbejder med kolleger om at skabe tryghed og kvalitet i plejen.
Social- og sundhedsassistent (SSA)
Som social- og sundhedsassistent bliver du uddannet til at varetage helhedsorienteret pleje og omsorg, sygeplejerelaterede opgaver og sundhedsfaglige indsatser. Du lærer at observere, reagere på ændringer i borgernes tilstand og samarbejde tværfagligt.
Uanset hvilken uddannelse du vælger, får du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Det praktiske
Grundforløb 2:
Opstart i januar 2027 på ZBC.
Hovedforløb:
Opstart i juni 2027 på enten SSH- eller SSA-uddannelsen.
Du skal søge om optagelse på GF2 via www.optagelse.dk. Uddannelsens samlede varighed afhænger blandt andet af din uddannelsesbaggrund og eventuel merit. Som elev i Ringsted Kommune sikrer vi dig relevante oplæringssteder.
Vi forventer, at du
- er mødestabil og engageret i din uddannelse
- har lyst til at lære og udvikle dig fagligt
- har interesse for at arbejde med mennesker
- kan cykle, da uddannelsen kan indebære borgerbesøg i eget hjem
- er røgfri i arbejdstiden
Vi tilbyder
- en uddannelse med tydelig sammenhæng mellem teori og praksis
- et professionelt læringsmiljø med fokus på trivsel, læring og udvikling
- støtte og vejledning gennem hele dit uddannelsesforløb
- relevante oplæringssteder i Ringsted Kommune
- løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA
- en ugentlig arbejdstid på 37 timer
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig i at vide mere om uddannelsen, kan du læse yderligere her: https://sosu.info.zbc.dk/sosu
Ansøgning
Du skal hurtigst muligt søge på www.optagelse.dk for at blive optaget på Grundforløb 2 (GF2) på ZBC. GF2 er adgangsgivende til hovedforløbet.
Du vil derefter efter blive indkaldt til en RKV (real kompetence vurdering) af skolen og den skal du vedlægge i din ansøgning- eller tage med til samtalen.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning snarest muligt.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Får du et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Ringsted Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder også dit CPR-nummer. Oplysningerne registreres på Lærepladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i § 58 i Bekendtgørelsen om Erhvervsuddannelser.
Ansættelsesform
Tidsbegrænset stilling (kortere end 10 dage)
Arbejdstid
Fuldtid
Antal ledige stillinger
25
Beskæftigelsesgrad
37 timer pr. uge
By
Ringsted
Region
Sjælland
Land
Danmark
Referencenummer
2026/353
Kontakt
- Nadia Mainz, 41875309
Publiceret
20.10.2026
Sidste ansøgningsdag
26.11.2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ringsted Kommune
I Ringsted Kommune bor vi midt i mulighederne. Vi tror på, at den stærke sammenhæng mellem by og land er et aktiv, som giver en hel kommune og varierede muligheder for den enkelte.
