Holder du sabbatår – eller søger du et fleksibelt job, der giver mening? Så søger vi timeafløsere på Aaløkke Asylcenter i Løgumkloster
Tønder Kommune
Har du lyst til et job med gode kolleger, masser af menneskelig kontakt og en hverdag, hvor du gør en forskel? Så er det måske dig, vi mangler. Vi søger nemlig timeafløsere til Gang 3 på Aaløkke Asylcenter i Løgumkloster.
Hvem er vi?
Gang 3 er en afdeling med 8 værelser for beboere, der har behov for pleje og støtte i hverdagen. Vores beboere kommer fra forskellige kulturer og har både fysiske, psykiske og kognitive udfordringer. Hos os handler arbejdet ikke kun om pleje, men i høj grad også om at skabe gode relationer, vise forståelse og møde mennesker med respekt. Vi er en personalegruppe med humor, en uformel tone og et godt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og værdsætter vores forskellige styrker.
Hvad går jobbet ud på?
- Personlig pleje og praktisk hjælp.
- Skabe tryghed, struktur og gode relationer.
- Hjælpe med aktiviteter og ledsage til aftaler.
- Samarbejde med kolleger og dokumentere i Nexus.
Du er aldrig alene på vagt. Der er altid en faglært kollega, du kan få støtte og sparring fra.
Du behøver ikke have en sundhedsfaglig uddannelse, men vi lægger vægt på, at du:
- er omsorgsfuld, rummelig og ansvarlig
- har lyst til at arbejde med mennesker og lære nyt
- har respekt for forskellige kulturer og livssituationer
- er fleksibel og kan arbejde på forskellige tidspunkter - både dag, aften, nat og i weekender.
Stillingen er derfor særligt oplagt til dig, der holder sabbatår, men alle med den rette indstilling er velkomne til at søge.
Kørekort er en fordel, men ikke et krav.
Hvad tilbyder vi?
- Et meningsfuldt job med gode kolleger, humor, fællesskab og værdifuld erfaring. Vi tilbyder vagter efter afdelingens behov, både planlagte vagter og ved sygdom og ferie.
Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
Afdeling: AsylSyd, Center Aaløkke
Ansøgningsfrist: 17 November 2026
Placering: Aaløkkevej 1, 6240 Løgumkloster
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Tønder Kommune
Tønder Kommune ligger i det sydvestlige Sønderjylland tæt på den dansk-tyske grænse og omfatter både Tønder, Skærbæk, Højer og en række mindre lokalsamfund. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokale fællesskaber i et område præget af Vadehavet, kulturarv og et stærkt lokalt engagement.
