Social- og sundhedshjælper søges til Plejecentret Bøgevænget i Holeby

Lolland Kommune



Vil du være en del af et varmt og engageret team, der sætter borgernes livskvalitet i centrum? Vi søger omsorgsfulde social- og sundhedshjælpere eller ufaglærte medarbejdere til dagvagt eller aftenvagt!

Plejecentret Bøgevænget ligger i Holeby og har plads til 40 borgere. Vi lægger vægt på faglighed, omsorg og respekt for den enkelte borger. Hos os får du en vigtig rolle i at skabe en tryg og struktureret hverdag for borgerne. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor borgernes egne ressourcer og ønsker er i fokus.

Omsorg og livskvalitet i hverdagen
Dine primære opgaver bliver at:

  • Yde personlig pleje og praktisk hjælp med respekt for borgerens selvbestemmelse.
  • Støtte borgeren i at bevare sin funktionsevne og livskvalitet.
  • Observere ændringer i borgerens fysiske og psykiske tilstand og reagere relevant.
  • Dokumentere og videregive relevante observationer i Nexus.
  • Samarbejde med kolleger og øvrige faggrupper om at sikre en helhedsorienteret indsats.
  • Bidrage til et godt samarbejde og et trygt miljø for borgere og kolleger.

Du møder borgerne med omsorg og respekt
Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller ufaglært, gerne med erfaring fra området. Du har et positivt livssyn og en god portion empati, og du møder borgerne med omsorg, respekt og en anerkendende tilgang.

Du tager ansvar for dine opgaver og træder til, når teamet har brug for det. Du kan arbejde selvstændigt og indgå i et team. Du taler og forstår dansk og kan formulere dig skriftligt i dokumentationen.

Et varmt fællesskab med plads til udvikling
Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på faglighed og omsorg og gode kolleger med hjertet på rette sted og let til grin. Du får et tilpasset introduktionsprogram, mulighed for faglig sparring og en varieret arbejdsdag med ansvar og selvstændighed. Du får også medindflydelse på din egen vagtplan.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er mulighed for en stilling på 30 til 37 timer om ugen. Du ansættes i to vagtlag med et primært vagtlag efter dit ønske.

Tiltrædelse sker efter aftale, dog senest den 1. januar 2027.

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

For social- og sundhedshjælpere forventes startlønnen at tage afsæt i grundlønsforløbet i overenskomsten for social- og sundhedspersonale (27.680,22 til 32.446,56 kr.). Dertil kommer pension på 15,29 % samt tillæg afhængigt af vagtlag.

Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 18. november 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger kan du kontakte Teamleder Karen Engelbredt på tlf.: 23 82 37 98.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.

Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.

Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads

Søg stillingen

Ansøgningsfrist:
18. november 2026

Tiltrædelse:
Efter aftale eller senest 1. januar 2027.

Afdeling:
Team Bøgevænget

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Ansættelsesvilkår:
Fuldtid

Kontakt:
Karen Engelbredt
Tlf.: 23 82 37 98


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 18.11.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 18.11.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!