Omsorgsmedhjælper til Forsorgshjemmet Aas – fast stilling
Region Nordjylland
Forsorgshjemmet Aas søger en omsorgshjælper til en fast stilling på 37 timer ugentligt med dag- og aftenarbejde.
Aas er et tilbud efter servicelovens § 110 under Region Nordjylland, beliggende mellem Thisted og Vilsund. Målgruppen er mennesker i hjemløshed eller funktionel hjemløshed, ofte med rusmiddelproblematikker og andre sociale udfordringer.
Dine opgaver
Du indgår i det daglige arbejde med omsorg, praktisk støtte og relations arbejde sammen med husets øvrige medarbejdere. Opgaverne omfatter blandt andet at:
- Støtte beboerne i hverdagens rutiner og praktiske gøremål.
- Bidrage til aktiviteter, samvær og fællesskab.
- Skabe trygge og tillidsfulde relationer.
- Samarbejde med kollegaer om den enkelte beboers behov og aftaler.
- Bidrage med relevante observationer og dokumentation.
Vi forventer, at du
- Har erfaring med eller interesse for arbejdet med socialt udsatte mennesker.
- Møder beboerne respektfuldt og kan arbejde med tydelige rammer.
- Er stabil, ansvarlig og god til at samarbejde.
- Kan bevare ro og overblik i en uforudsigelig hverdag.
- Deltager aktivt i både praktiske opgaver og samværet med beboerne.
Du bliver en del af en tværfaglig personalegruppe med mulighed for sparring og støtte i opgaveløsningen.
Praktiske oplysninger
Stillingen er fast og på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger i dag- og aftenvagter.
Tiltrædelse: 1/12-26.
Ansøgningsfrist: 11/11-26.
Samtaler forventes afholdt: 13/11-2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter indgået med 3F, Socialpædagogerne og FOA.
Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Janni Jensen eller tilbudsleder Rikke Olesen på telefon 97 64 51 70.
Læs mere på https://forsorgshjemmetaas.rn.dk
Ansøgningsfrist: d. 11. november 2026
Afdeling: Aasvej 39 7700 Thisted
Lokation: Specialsektoren
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Nordjylland
Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.
