Erfaren pædagogmedhjælper til vuggestuen i Børnehuset Egedammen

Gladsaxe Kommune



Brænder du for de yngste børns udvikling? Tror du på, at nærvær, leg og stærke relationer danner fundamentet for børns trivsel? Og ønsker du at være en del af et børnehus, hvor samarbejde, engagement og arbejdsglæde går hånd i hånd?

Så er det måske dig, vi leder efter.

I Børnehuset Egedammen søger vi en engageret og erfaren pædagogmedhjælper, PAU-uddannet eller medarbejder med anden relevant uddannelse til vores vuggestue.

Hos os bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at skabe de bedste betingelser for børns trivsel, udvikling og læring. Vi tror på, at høj kvalitet i dagtilbud skabes gennem nærværende, nysgerrige og engagerede medarbejdere, der tager ansvar og udvikler praksis sammen.

Derfor skal du vælge Egedammen
Børnehuset Egedammen er et integreret dagtilbud med syv grupper beliggende i Gladsaxe Kommune.

Hos os møder du engagerede kolleger, stærke relationer og et godt kollegialt fællesskab. Vi er ambitiøse på børnenes vegne og arbejder målrettet med at skabe trygge, inspirerende og udviklende læringsmiljøer, hvor alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere.

Med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan arbejder vi særligt med:

  • Et fælles børnesyn, hvor vi tager udgangspunkt i, at børn gør det bedste, de kan, ud fra deres forudsætninger.
  • Børnefællesskaber, hvor alle børn har mulighed for at deltage, bidrage og opleve tilhørsforhold.
  • Leg, relationer og nærvær som fundament for trivsel, udvikling og læring.
  • Læringsmiljøer, der tilpasses børnenes forskellige behov og forudsætninger.
  • Et tæt, tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med familierne.

Vi er optagede af de rammer, vi som professionelle skaber omkring børnene. Når et barn har svært ved at deltage eller trives, er vi nysgerrige på, hvad vi kan ændre i vores praksis, så barnet får bedre muligheder for at lykkes.

Vi tror på, at alle børn har ret til at være en del af betydningsfulde fællesskaber, og at det er vores ansvar at skabe betingelserne for det.

En arbejdsplads med høj faglighed
Vi er stolte af vores faglige kultur, hvor refleksion, sparring og udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Vi arbejder systematisk med planlægning og evaluering af vores pædagogiske læringsmiljøer. Vi bruger blandt andet fokusbarnsskemaer og skemaer til pædagogisk planlægning som redskaber til at undersøge børnenes deltagelsesmuligheder og udvikle vores praksis.

Hos os er der plads til idéer, forskellige perspektiver og fælles drøftelser. Vi tror på, at alle medarbejdere bidrager med noget værdifuldt, og at vi skaber de bedste løsninger, når vi lærer med og af hinanden.

Hvem er du?
Du er en erfaren pædagogmedhjælper, uddannet pædagogisk assistent eller har en anden relevant uddannelse og gerne erfaring med arbejdet med de yngste børn.

Vi lægger vægt på, at du kan omsætte din erfaring til en tryg, nærværende og udviklende hverdag for børnene.

Vi forestiller os, at du:

  • Møder børn med nærvær, omsorg, anerkendelse og positive forventninger.
  • Har forståelse for de yngste børns udvikling og behov.
  • Har blik for både det enkelte barn og børnefællesskabet.
  • Er nysgerrig på børns perspektiver og deltagelsesmuligheder.
  • Kan reflektere over egen praksis og bidrage med idéer og erfaringer.
  • Tager ansvar, er initiativrig og bidrager aktivt til fællesskabet.
  • Trives med samarbejde og har lyst til at lære med og af dine kolleger.
  • Ser værdien i et tæt og respektfuldt forældresamarbejde.

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Til gengæld forventer vi, at du er engageret, tager ansvar og har lyst til at bringe din erfaring i spil.

Vi tilbyder
Hos os får du:

  • En arbejdsplads med høje ambitioner på børnenes vegne, hvor du får mulighed for at gøre en forskel hver eneste dag.
  • Et varmt og humoristisk kollegialt fællesskab med engagerede medarbejdere, der hjælper hinanden og løfter opgaven sammen.
  • En hverdag præget af tillid, åbenhed og plads til forskellighed, hvor dine idéer og erfaringer bliver taget alvorligt.
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer trivsel, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for sparring, refleksion og udvikling i hverdagen.
  • En nærværende og tilgængelig ledelse, der er tæt på praksis og vægter dialog og samarbejde.
  • Mulighed for at præge hverdagen og bidrage til udviklingen af vores pædagogiske læringsmiljøer.

Som medarbejder i Børnehuset Egedammen bliver du samtidig en del af det større arbejdsfællesskab i Gladsaxe Kommune. Her får du adgang til en række personalegoder og muligheder, som blandt andet omfatter:

  • Gratis adgang til kommunens svømmehaller for månedslønnede medarbejdere, dog med et mindre gebyr til adgangsarmbånd.
  • Mulighed for at benytte kommunens øvrige idræts- og fritidstilbud på særlige medarbejdervilkår.
  • Adgang til relevante kurser og kompetenceudvikling.
  • Fælles medarbejderaktiviteter og sociale arrangementer på tværs af kommunen.
  • Mulighed for at få et erhvervskort til offentlig transport gennem en bruttolønsordning.

Vi tror på, at arbejdsglæde, gode relationer og følelsen af at høre til er afgørende for, at vi lykkes med vores fælles opgave.

Har du lyst til at blive en del af vores fællesskab?
Vi ved, at børn udvikler sig bedst i trygge relationer med nærværende voksne. Derfor søger vi en kollega, der deler vores engagement i at skabe en hverdag, hvor børn mødes med omsorg, nysgerrighed og positive forventninger.

Vi søger ikke blot en medarbejder, der kan løse dagens opgaver, men en kollega, der har lyst til at bidrage til vores vuggestue og blive en aktiv del af fællesskabet.

Kan du se dig selv i det, glæder vi os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med ansættelse snarest muligt eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte daglig leder Kira Thorup-Ersteiner på mail eller souschef Susanne Christensen på telefon 29 12 79 15, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du er også meget velkommen til at komme forbi og se Børnehuset Egedammen, Klausdalsbrovej 197, 2860 Søborg, møde os og få en fornemmelse af huset og vores hverdag. Vi viser dig gerne rundt og fortæller mere om vores pædagogiske arbejde.

Frist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV senest tirsdag 17. november 2026 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 47.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram og blive introduceret til den pædagogiske praksis i børnehuset. Vi understøtter løbende arbejdet med ledelse tæt på, coaching og interne kurser. Har du på sigt mod på at lære endnu mere om det pædagogiske fag, så har vi gode karrieremuligheder i Gladsaxe Kommune fx merituddannelser som pædagogisk assistent eller meritpædagog, imens du fortsat er ansat hos os.Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse. Hør om deres arbejdsplads på Gladsaxe Kommunes hjemmeside, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg stillingen

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
Børnehuset Egedammen

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Kira Thorup-Ersteiner, mail


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 17.11.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 17.11.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!