Ølsemagle Børnegård søger en pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper til et sygevikariat i vores vuggestue i Ølsemagle Børnegård – 33 timer

Køge Kommune



Brænder du for nærvær, leg og trygge børnefællesskaber? Vi søger en pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper til et sygevikariat i vores vuggestue i Ølsemagle Børnegård – 33 timer
Hvem er vi?
Ølsemagle Børnegård er et mindre dagtilbud med omkring 50 børn fordelt på en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. Vores størrelse gør, at vi kender alle børn og familier, og at nærvær ikke blot er en værdi, men noget vi prioriterer hver eneste dag.

Vi er omgivet af grønne områder og bor tæt på havet, hvilket giver os unikke muligheder for at bruge naturen som et aktivt lærings- og udviklingsrum. Udeliv, bevægelse og nysgerrighed er en naturlig del af vores pædagogiske praksis.

Vi arbejder målrettet med små fællesskaber, hvor hver voksen har ansvar for en mindre børnegruppe. Det giver os gode muligheder for at skabe stærke relationer, følge det enkelte barns udvikling tæt og sikre deltagelsesmuligheder for alle børn.

Samtidig er vi en arbejdsplads, hvor faglig udvikling vægtes højt. Vi har et tæt samarbejde med PPR og benytter os aktivt af faglig sparring for løbende at udvikle og kvalificere vores praksis.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • møder børn med varme, energi og ægte interesse
  • er nærværende og har fokus på kerneopgaven
  • trives med at være aktivt deltagende i børnenes leg og fællesskaber
  • kan skabe meningsfulde rammer, som understøtter børns trivsel, udvikling og læring
  • tager ansvar for både de pædagogiske og praktiske opgaver i hverdagen
  • bidrager positivt til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø
  • har humor og lyst til at være en del af et tæt kollegialt samarbejde
  • er nysgerrig på egen og fælles praksis og tør stille spørgsmål og bringe refleksioner i spil
  • ser forældresamarbejdet som en vigtig del af arbejdet omkring barnet

Erfaring fra dagtilbud er en fordel, men det vigtigste er din tilgang til børnene og din lyst til at være en aktiv del af vores fællesskab.

Hvad tilbyder vi?
Hos os bliver du en del af en velfungerende vuggestue bestående af tre uddannede pædagoger og en medhjælper, som samarbejder tæt om at skabe de bedste betingelser for børnene.

Du får:

  • en arbejdsplads med høj faglighed og stærke relationer
  • engagerede kolleger med humor, omsorg og lyst til samarbejde
  • en hverdag præget af struktur, nærvær og fælles retning
  • mulighed for faglig udvikling gennem refleksion, sparring og professionelle læringsfællesskaber
  • et pædagogisk fokus på det styrkede pædagogiske grundlag, læreplanstemaerne, dokumentation og evalueringskultur
  • et hus fyldt med traditioner og fællesskaber, herunder lanternefest, sommerfest, julefest, kor, yoga og mange andre aktiviteter
  • en engageret forældregruppe, som ser sig selv som aktive medspillere i børnenes hverdag
  • fantastiske børn, der hver dag minder os om, hvorfor vores arbejde er vigtigt

Kort sagt får du en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, spiller hinanden gode og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Natali Juul Hedemann på telefon 20 23 43 38 eller mail .

Stilingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest d. 1/12-26.

Læs mere om Ølsemagle Børnegård på www.oelsemagle-boernegaard.aula.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
17. november 2026
kl.: 23:59
Ansættelse:
1. december 2026


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 17.11.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 17.11.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!