Merit-elever søges til SSH- og SSA-uddannelserne

Faaborg-Midtfyn Kommune



Har du tidligere være i gang med en sundhedsfaglig uddannelse som SSA, SSH eller sygeplejerske, eller er du allerede uddannet SSH, så har du mulighed for at søge om at genoptage din uddannelse eller videreuddanne dig i Faaborg-Midtfyn Kommune på et afkortet forløb.

Dit uddannelsesforløb aftales individuelt i samarbejde med SOSU-skolen og starttidspunktet tilpasses efter dette.

Din uddannelse:
Når du bliver ansat i Faaborg-Midtfyn Kommune, foregår uddannelsen i samarbejde med SOSU-Fyn. Skoleperioderne foregår på SOSU-Fyns skoler i enten Svendborg eller Odense. Du bestemmer selv hvilken af skolerne du vil tilknyttes.

Grundlæggende handler det om trivsel for den enkelte borger med udgangspunkt i dennes livssituation. Her kommer du til at spille en væsentlig rolle.
Du vil lære at løse opgaver der strækker sig fra daglig omsorg og pleje, til tilrettelæggelse og udførelse af rehabiliterende tiltag og du vil skulle samarbejde med en lang række sundhedsfagligt personale. Du vil lære om sundhedspædagogik, anatomi og fysiologi, motivationsstrategier, farmakologi og meget mere. Indholdet afhængigt af dit uddannelsesvalg.

Når du bliver elev i Faaborg- Midtfyn kommune:
Vi skal lære hele livet, også når vi er færdige med vores uddannelse. Du kommer til os med det sidste nye i vores fag og dine nye øjne på vores arbejde og dine spørgsmål, er med til at udvikle os og gøre os dygtigere, også derfor er du vigtig for os. Til gengæld arbejder vi vedvarende på at gøre vores læringsmiljøer endnu bedre.

  • Er du elev, er du også medarbejder og du kommer til at indgå som en vigtig del af dit nye tværfaglige arbejdsfællesskab.
  • Du kommer til at varetage opgaver, som ligger tæt op ad dine oplæringsmål, og opgaver som handler om at få hverdagen i fællesskabet til at fungere, på lige fod med dine kollegaer.
  • Du får en praktikvejleder i hver af dine praktikker til støtte, vejledning og faglig sparring.
  • Du får timer til vejledning og fordybelse, men, som ved andre uddannelser, skal du også være parat til at lægge interessetimer udenfor skole- og arbejdstid. Det er op til dig hvor mange timer du bruger.
  • Du arbejder målrettet med din uddannelse og dine arbejdsopgaver og udviser gå-på-mod, fleksibilitet og vedholdenhed og har plads i dit liv til at tage en uddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår:

  • Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
  • Du får elevløn under hele uddannelsen, både når du er i praktik og på skoleforløb.
  • Er du over 25 år og har mere end 1 års erhvervserfaring fra plejen med min. 25 timer om ugen indenfor de sidste 4 år, så vedhæft en udfyldt arbejdsgivererklæring så vi kan vurdere, om du er berettiget til voksenelevløn. Har du ikke 1 år relevant erhvervserfaring, vil vi bede dig om at kontakte dit jobcenter for at finde ud, om du evt. skulle være berettiget til voksenlærlingeløn.
  • Faaborg-Midtfyn Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgning:
Til din ansøgning, skal du vedlægge:

  • CV med bilag for relevante uddannelser og arbejdserfaring
  • Er du SSH – uddannet, skal du, før du ansøger, kontakte SOSU-Fyns vejledning, så du kan få lavet en uddannelsesplan. Denne plan skal du vedhæfte din ansøgning til os.
  • Har du tidligere været i gang med en SSH- eller en SSA-uddannelse, skal du vedlægge dit Grundforløbsbevis og beviser for eventuelle gennemførte skole- og oplæringsperioder.
  • Dokumentation til vurdering af din løn (se under Løn og ansættelsesvilkår)

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Elevteamet i Faaborg-Midtfyn Kommune på
Vi ser frem til din ansøgning

Afdeling: De kommunale Plejehjem

Ansøgningsfrist: 07 September 2024

Placering: Ringe Tinghøj Allé 2


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 07.09.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 07.09.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!