Tårnby Kommunes Hjemmepleje søger social- og sundhedshjælper til Hjemmeplejen (Genopslag)

Tårnby Kommune



Er det vigtigt for dig at have en arbejdsplads, der gør sig umage for at skabe en attraktiv hverdag med trivsel, faglighed og frihed, og lyder det som et sted du har lyst til at være, så læs videre.

Vi arbejder fokuseret med vores værdier, som er medbestemmelse, kontinuitet og sammenhæng, for at skabe den bedste hjemmepleje for vores borgere. Du kommer til at arbejde i et team med engagerede kolleger. Vores teams er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og rengøringsmedarbejdere.

Vi er en hjemmepleje i rivende udvikling med fokus på kerneopgaven til vores borgere. Vi afholder ugentlige triageringsmøder i vores tværfaglige teams, hvor der er tid til faglig fordybelse. Vi arbejder helhedsorienteret, rehabiliterende og aktiverende i samarbejde med borgerne for at styrke borgernes livskvalitet og forebygge forværring og/eller indlæggelser.

I arbejdet med at styrke den enkelte medarbejder, det tværfaglige samarbejde og det gode psykiske- og fysiske arbejdsmiljø har vi fokus på, hvordan vi kan udvikle hinandens styrker og kompetencer. Det er derfor en forudsætning, at du er positiv, fleksibel og tolerant i din tilgang til dine kolleger såvel som borgere.

Der er mulighed for at arbejde både 32 timer og 37 timer. Ydermere kan man vælge at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend.

Vi forventer, at du er med til at højne livskvaliteten for vores borgere, når du

  • Yder helhedspleje og eventuelle delegerede sundhedslovsydelser
  • Håndterer akutte og komplekse opgaver svarende til dine kompetencer
  • Vejleder borgerne ud fra individuelle behov og omsorg
  • Er stolt af dit fag og har hjertet på det rette sted

Din høje faglighed skinner igennem i alt, hvad du foretager dig. Du er observant og ser straks, hvis der sker ændringer i borgernes mentale eller fysiske helbred, så du kan give dem præcis den pleje, de har behov for.

Vi kan tilbyde dig

  • Grundig oplæring med introdage
  • En arbejdsplads, der sætter faglig kvalitet højt
  • En arbejdsplads, der har fokus på det gode arbejdsliv
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Medbestemmelse og stor indflydelse på din arbejdsdag

Tårnby Kommune arbejder bevidst på at tiltrække, fastholde og udvikle kvalificerede medarbejdere. Derfor tilbyder vi følgende forskellige personalegoder til alle medarbejdere:

  • Sundhedsforsikring
  • Massage/fysioterapi
  • Fitness ordning
  • Adgang til Tårnby Kommunes svømmehaller og skøjtehal
  • Tilskud til sociale aktiviteter
  • Personligt årskort til Den Blå Planet til ½ pris
  • Desuden gives biografbilletter til Kastrup Bio som lejlighedsgave

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til teamleder Louise Skriver på telefon 21632884.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og når rette kandidater er fundet, fjernes jobopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.

Ansøgning
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: .

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Ansøgningsfrist:
Løbende


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!