Fagligt stærk og visionær Social og sundhedsassistent søges til Tårnby Rehabiliteringscenter

Tårnby Kommune



Brænder du for helhedspleje, komplekse og rehabiliterende sundhedsfaglige opgaver? Vil du være med til at genskabe og forme Tårnby rehabiliteringscenter sammen med top engagerede kollegaer? Og vil du være med til at skabe et stærkt fagligt fællesskab og kultur i en afdeling under opbygning? Så læs mere her.

Tårnby Rehabiliteringscenter (TRC) har igangsat en stor udviklingsproces, der skal forbedre rehabiliterings- og vurderingsindsatsen for vores sårbare og ældre borgere i Tårnby Kommune. Vores borgerforløb stiger i kompleksitet og borgerne er oftest multisyge, når de udskrives til rehabiliterings- eller vurderingsophold. Borgere på TRC har behov for et døgnforløb. Borgere med behov for intensiv hjælp hele døgnet, kommer direkte fra hospitalet, hvor forløbet i kommunalt regi starter eller videreudvikles på TRC. Det stiller i stigende grad krav til en høj faglighed og det tværfaglige samarbejde i enheden. Som social- og sundhedsassistent hos os vil du derfor få en central rolle i borgerforløbene.

Tårnby Rehabiliteringscenter
TRC består af 20 midlertidige rehabiliterings- og vurderingsboliger og 10 dagspladser. Rehabiliteringscenteret er beliggende på Tejn Allé 15 i samme hus som Plejehjemmet Irlandsvej, og hører organisatorisk til i Distriktet for Rehabilitering og Sundhed.

I Rehabiliteringscentret arbejdes der tværfagligt. Det betyder, at man i hverdagen fungerer i et tæt samarbejde med andre faggrupper såsom SOSU-hjælpere, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Den tværfaglige indsats betyder også, at vi i Distriktet for Rehabilitering og Sundhed har et tæt og udviklende samarbejde på tværs af enheder, herunder visitationen, Sundhedscenteret, Hverdagsrehabiliteringsteamet, hjemmeplejen m.fl. omkring borgernes forløb.

På TRC arbejder vi i tværfaglige teams, og hvert team har ansvaret for helhedsplejen, rehabiliterende indsatser, samarbejdet med borger, pårørende, læger og hospital samt dokumentation for 4-8 borgere.

Du vil få ansvaret for, sammen med dine kollegaer, at identificere borgernes sundhedsfaglige problemstillinger, varetage den løbende strukturerede udredning og behandling, dokumentation af de faglige vurderinger, planer og opfølgninger på borgernes problemstillinger er en stor del af det samlede arbejde i vores borgerforløb. Arbejdet byder derfor på dagligt spændende og faglige udfordringer. Fokusset i enheden er at fremme kvaliteten i plejen, behandlingen ud fra den rehabiliterende tanke, skabe sammenhæng og sikre borgerens medbestemmelse og inddragelse i forløbet.

Som social- og sundhedsassistent på TRC får du mulighed for at præge og blive en aktiv medspiller i udviklingen og opbygningen af afdelingen. Du bliver en vigtig medarbejder, for at vi sammen kan lykkes med at skabe gode tværfaglige og tværsektorielle forløb med borgerne, og borgersikkerhed i centrum.

Vi søger derfor en social- og sundhedsassistent, som

  • Arbejder anerkendende og respektfuldt over for både kollegaer og borgere
  • Har et drive og en vilje til at være med til at bygge et fagligt stærkt center op
  • Er ambitiøs og vil samarbejde med dine kollegaer – uanset faggruppe – både internt og tværsektorielt
  • Sikrer at der i vagten opfyldes mål for dokumentation og udførsel af overdragede opgaver
  • Sikrer overlevering af sundhedsfaglige opgaver og fokusområder til andre vagtlag ved dokumentation til aften-, dag- eller akutsygeplejersken
  • Understøtter aftalen om 72 timers behandlingsansvar
  • Identificerer relevante indsatser/ydelser og handleanvisninger på borgere
  • Sikrer informeret samtykke til nye behandlinger
  • Har overblik over forløb, forventnings-, status- og slutsamtaler ud fra gældende forløbsbeskrivelse i VAR.
  • Har erfaring med primærsektor eller fra medicinsk somatisk afsnit

Vi tilbyder

  • Et struktureret Onboarding program til Center for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed (ROS) med introduktion til alle områder i ROS
  • Instrukser og vejledninger for forløb på Tårnby Rehabiliteringscenter
  • Lokal introduktion med tilknyttet mentor
  • Et spændende center med faglige udfordringer, hvor dagene aldrig er ens.
  • En afdeling under opbygning, hvor der er plads til nye ideer og mulighed for at sætte sit præg på kultur, struktur og arbejdsgange
  • En afdeling, hvor der udvikling og kvalitet prioriteres
  • En arbejdsplads hvor der arbejdes målrettet mod det gode arbejdsmiljø
  • En hverdag, hvor vi prioriterer medinddragelse og medindflydelse
  • Personalegode i form af massageordning, sundhedsforsikring m.m.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Søren Juul på telefon 51794217.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.

Stillingen er på 35-37 timer, med weekendvagt hver 4. weekend.

Ansøgning
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist:
Løbende


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!