Ansøgningsfrist: Løbende Social- og sundhedsassistenter til Center for Rehabilitering og Forebyggelse i Gentofte Kommune

Gentofte Kommune



Social- og sundhedsassistenter til Center for Rehabilitering og Forebyggelse i Gentofte Kommune
Motiveres du af at indgå i et tværfagligt borgerteam, hvor vi sammen løfter en meningsfuld opgave i borgerens rehabiliteringsforløb? Så sæt dine kompetencer i spil, grib chancen og send din ansøgning til os.

Vi søger social- og sundhedsassistenter til vores to teams, der varetager døgnophold for borgere med henholdsvis multisygdom- og funktionsnedsættelser samt neurologiske lidelser- og demenssygedomme. Stillingen er på 37 timer i dagvagt og 28,75 timer i aftenvagt eller timeantal efter aftale. På Center for Rehabilitering og Forebyggelse i Gentofte Kommune arbejder vi målrettet med forebyggende, rehabiliterende og sundhedsfremmende tiltag og handler på begyndende sygdomstegn med henblik på at forebygge funktionstab, komplikationer og indlæggelser.

Vi er en organisation i rivende udvikling. Vi har en strategi for styrkelse af social- og sundhedsassistenternes kernekompetencer inden for rehabilitering og deres rolle i det tværfaglige samarbejde er centrale for os – de skal endnu mere i spil.

Interesseret? Så læs her, hvad vi tilbyder:

  • Stærkt tværfagligt samarbejde – du kommer på et hold med; sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter og en læge. I det neurologiske Team vil der derudover også være samarbejde med en udviklings neuropædagog, neuropædagog, neuropsykolog og logopæd.
  • Mulighed for indflydelse på dit vagtrul. Der er mulighed for dagvagt med weekend, hver 2. eller 3. uge og aftenvagt, hvor der arbejdes 5/2 og hver 2. weekend.
  • Personlig- og faglig udvikling – vi er i fuld gang med at udvikle vores rehabiliteringsområde. Der kommer derfor til at ske rigtig meget fagligt de kommende år. Vi arbejder ud fra en tværfaglig rehabiliterende helhedspleje.
  • Et godt arbejdsmiljø og stor arbejdsglæde, hvor vi vægter tværfagligt samarbejde meget højt.
  • Vi sammensætter et individuelt introduktionsprogram. Vi introducerer dig struktureret og grundigt, og sikrer os, at du er tryg ved opgavevaretagelsen hele vejen igennem.
  • Vores dokumentationssystem er KMD – Nexus. Uanset erfaring bliver du oplært i vores brug af systemet.

Vi forventer, at du b.la. løser følgende arbejdsopgaver:

  • Varetage og sikre helhedspleje hos borgerne, så alle sundheds- og sygeplejefaglige opgaver og komplekse omsorgsopgaver løses på en optimal måde og i overensstemmelse med målsætninger, værdigrundlag og kvalitetsstandard, inden for rammer og politikker.
  • Varetage opgaver omkring lægekontakt og medicinhåndtering jfr. relevante Instrukser.
  • Observere, reflektere over og evaluere eget arbejde, samt dokumentere mundtligt og skriftligt.
  • Planlægge, iværksætte og koordinere pleje- og behandlingsforløb tværfagligt og tværsektorielt med fokus på kvalitet og sikkerhed for borgeren.
  • Indgå i tæt tværfagligt samarbejde med øvrige faggrupper til blandt andet samtaler med borgerne og pårørende.
  • Dele dine refleksioner med borger og dennes pårørende samt kollegaer.
  • Medansvarlig, for indfrielse af borgers opsatte mål.
  • Rådgive og vejlede borgere, pårørende, studerende, elever og andet sundhedspersonale.

Vi søger dig der:
Brænder for den høje kvalitet i den borgernære pleje og rehabilitering, det tværfaglige samarbejde samt ser muligheder frem for begrænsninger. Ønsker faglig udvikling og faglige udfordringer

Kan se dig selv i at løse en kerneopgave hvor ”Vi understøtter borgernes individuelle ønsker og mål for et meningsfuldt liv gennem et aktivt samarbejde”.

Du er velkommen til at kontakte os eller kigge forbi til en kop kaffe, hvis du har nogle spørgsmål.

Teamleder for team multisygdomme og funktionsnedsættelser Susanne Fagerberg på - tlf. 91174184 eller

Teamleder for team Neurorehabilitering Emilie Wennerwald Bundgaard - tlf. 21286361

Vi håber, at høre fra dig!

Vi holder løbende samtaler, så skynd dig at søg.

I Gentofte Kommune er der en politik om, at der ved ansættelse skal forevises straffeattest.

Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Hvad er rehabilitering?
Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet. Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation

Hvidbog om Rehabilitering, 2022.

Ansøgningsfrist: Løbende


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!