Ingeborggården søger Social- og sundhedsassistent som Dagvagt 37 timer

Frederiksberg Kommune



Har du lyst til at være en del af den spænende rejse, som plejecenteret Ingeborggården er på lige nu.

Vi er flyttet ind i 1 etape til vores nye hus, så derfor søger vi en SSA til vores fantastiske team.

Vi er stabile, dygtige og kan selv sætte vores præg på hverdagen, fordi vores leder bakker os op i vores ideer. De er med til at udvikle os, fordi de stoler på vores faglighed, så i stedet for selv at løse opgaverne, løser vi opgaverne med faglig sparring fra vores lederteam.

Vi arbejder med trivsel gennem nærvær, respekt, glæde og rummelighed. Det gør vi for at skabe det gode liv for vores beboere, pårørende, samarbejdspartnere og for hinanden. Vi ønsker os kollegaer, der sammen med os, kan arbejde ud fra vores visioner, tanker og værdier.

Vi arbejder tværfagligt – i et miljø, der er præget af udvikling og åbenhed.

Vi tilbyder en arbejdsplads: Hvor vi har engagerede medarbejdere, der brænder for arbejdet med ældre, der er fokus på kompetenceudvikling og arbejdsmiljø.

Vi har været en del af Demensrejseholdet, hvor der er uddannet nøglepersoner, som uddanner deres kollegaer, Vi har fokus på demente og hvad deres adfærd og vores adfærd gør ved hinanden. Vi har allerede i denne proces ses en udvikling i den dementes adfærd, som gør vores hverdag og den dementes hverdag meget bedre. Vi kan håndtere situationer, ved at have fokus på at øge trivslen hos den demente, så brænder du for det, er det det rette sted at søge hen.

Vi har eget køkken så vi har fokus på mad og dysfagi kost. Her uddannet vi også nøglepersoner.

Er du igangsætter, hvor du har lyst til at prøve nye ting af, så er det den rette arbejdsplads du søger.

Vi har fokus på vores arbejdsmiljø, og der arbejdes aktivt med dette, igennem vores arbejdsmiljørepræsentanter.

Vi forventer, at du:

  • selvstændigt kan planlægge, udføre og koordinere opgaver til en gruppe beboere
  • er fortrolig med elektronisk dokumentation – vi arbejder i CURA
  • har erfaring med medicinadministration og FMK registrering
  • bidrager til det dynamiske team, hvor dine kollegaer har høj faglighed og empati
  • er positiv, imødekommende og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø gennem positiv dialog og samarbejde.

Ansøgningsfrist: Den 1. maj 2024, kl. 12.00.
Samtaler vil blive afholdt løbende.

Har du lyst til at vide mere om stillingen, så kontakt afdelingssygeplejerske Mette Pedersen-Bjergaard

Eller på telefon 2898 2268

Ingeborggården er en røgfri arbejdsplads.

Lidt om os:
Ingeborggården er inde i en rivende udvikling. Lige nu er vores spændende nye plejecenter under opførsel, 1 etape er taget i brug i januar 2023, og når det nye byggeri står klart, vil der være 200 moderne plejeboliger på Ingeborggården, integreret med Frederiksberg Boldklub. Heraf navnet Generationernes By, hvor der både i og omkring det nye plejecenter vil være aktivitetsrum for flere generationer. Lige nu har Ingeborggården 159 plejeboliger fordelt på to adresser, nemlig Nimbusparken 26, hvor der er 55 boliger fordelt på to afdelinger, og på Troels-Lunds Vej 27 A med 104 plejeboliger fordelt på to afdelinger på 5 etager.
http://www.ingeborggaarden.dk

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Afdeling: Ingeborggården

Ansøgningsfrist: 01 May 2024

Placering: Troels-Lunds Vej 27-29, 2000, Frederiksberg, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 01.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!