Medarbejder til Café Paraplyen i Odense

KFUM´s Sociale Arbejde



Café Paraplyen i Odense søger en socialfaglig medarbejder (f.eks. socialrådgiver, socialpædagog, social- og sundhedsassistent, socialpsykiatrisk sygeplejerske) på 28 t. pr. uge med ønsket ansættelse den 01.08. 2024 eller snarest herefter.

Paraplyen er en selvejende institution tilknyttet KFUM´s Sociale Arbejde og med driftsaftale med Odense Kommune. KFUM’s Sociale Arbejdes formål er på Den danske folkekirkes grund at yde en social og diakonal indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer.

Café Paraplyen er en alkoholfri social café og besøges dagligt af ca. 100 gæster. En del gæster har mange udfordringer at slås med: Alkohol og stofafhængighed, ensomhed, ingen eller ringe kontakt til arbejdsmarkedet og psykisk relaterede udfordringer.

I caféen tilbydes kaffe og måltider samt samtaler, rådgivning, aktiviteter, udflugter, selvhjælpsgrupper, Nadabehandling, rygestop med mere.

Vi bygger bro til og mellem mennesker, som trænger til omsorg. Vi møder vores gæster med anerkendelse og giver dem et pusterum i trygge rammer samt fasciliterer tilbud, der kan understøtte gæstens egen lyst til forandring og til at få styr på det, der giver udfordringer.

Personalegruppen består af en daglig leder, to socialfaglige medarbejdere samt en køkkenleder og drives derudover med hjælp fra ca. 60 frivillige. Herudover har vi en gruppe borgere i diverse afklaringsforløb, som også deltager i de daglige gøremål.

Dine opgaver
Dine opgaver bliver i samarbejde med de øvrige ansatte at understøtte cafédriften ved at:

  • agere og løse daglige opgaver mellem gæster, frivillige og kollegaer.
  • være en aktiv del af aktiviteter og arrangementer i caféen, hvoraf enkelte af disse ligger på aftener/helligdage / i weekender.
  • at være koordinator for rådgivere og borgere tilknyttet vores gældsrådgivningsprojekt ”På Fode”.
  • varetage faste lukkevagter.
  • være ansvarlig for opslag på sociale medier/Facebook.

Vi søger en person, der kan:

  • bevare overblikket i en omskiftelig og travl hverdag.
  • agere fagligt på meget forskellige og mangeartede opgaver.
  • se sig selv som holdspiller.
  • have kommunikative evner og turde indgå i og løse konflikter.
  • være loyal over for Café Paraplyens værdier og være opmærksom på det gode kollegaskab.
  • er nysgerrig og initiativrig med omtanke.
  • har situationsfornemmelse og stor tolerancetærskel.
  • er psykisk robust.
  • er drevet af lysten til interaktion med mennesker mere end lysten til resultater.
  • kan formulere sig mundtligt og skriftligt på dansk.
  • er digital hjemmevant.
  • har en sundhedsfaglig / socialfaglig uddannelse eller tilsvarende erhvervserfaring fra området.

Vi tilbyder:

  • en fleksibel arbejdsplads med rum til forskelligheder og mulighed for personlig udvikling.
  • en arbejdsdag med en vis grad af uforudsigelighed og mulighed for at gøre en personlig, individuel indsats.
  • en glad og imødekommende kultur med en mangfoldighed af gæster, frivillige og kollegaer.
  • et tæt og ærligt kollegaskab.
  • en værdibaseret arbejdsplads funderet på KFUM’s Sociale Arbejdes faglige og værdimæssige DNA.
  • en fast stilling på 28 timer pr uge.
  • kollegial sparring.
  • løn i henhold til KFUM´s Sociale Arbejdes løn- og ansættelsesregulativ for sociale caféer og væresteder.

Yderligere information:

  • Se www.paraplyen-odense.dk
  • Ring gerne for yderligere oplysninger til daglig leder Marianne Kragmann
  • Vi inviterer til Informationsmøde, som afholdes i Café Paraplyen torsdag d. 23/5 kl. 16.30-17.30
  • Beskriv i din ansøgning, hvad du opfatter som godt kollegaskab, og hvad du bringer ind på holdet i den forbindelse.
  • Send os din ansøgning, cv og anden relevant dokumentation via linket ”søg stillingen”
  • Samtaler afholdes onsdag d. 12.06.2024.

Afdeling:
Nørregade 77, Odense

Lokation: Region Syddanmark

Ansøgningsfrist: 31 May 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!