Spændende mulighed for dig som er uddannet social - og sundhedsassistent og brænder for det relationelle arbejde - lykkemarie
Den selvejende Institution Bofællesskabet Lykke Marie
Hos os går pædagogik og sundhed hånd i hånd, derfor søger vi netop lige dig, der kan styrke den sundhedsfaglige omsorg for 24 skønne yngre voksne med multiple funktionsvariationer.
Bliv en del af et højt specialiseret velfungerende, værdibaseret, bofællesskab med unge mennesker med multiple psykiske og fysiske funktionsvariationer.
Vi har en spændende jobåbning på ml.30-35 timer, hvor din sundhedsfaglighed, evne til at drage omsorg og skabe relationer vil gøre en stor forskel for beboere og teamet i huset. Hos os går pædagogik og sundhed hånd i hånd, så hvis du godt kan lide den gode kombination af dette, så skal du søge denne stilling som vores næste sundhedsfaglige kollega.
Vores personalegruppe er sammensat af forskellige fagligligheder, som giver rig mulighed for tværfagligt samarbejde og vidensdeling. Alle kolleger uanset faglig baggrund løser de samme pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver i relation til den enkelte beboer. Du vil dog med din monofaglighed bringe det sundhedsfaglige perspektiv med i opgaveløsningen i teamet. Dette vil ske i tæt samarbejde med Frederikssund Kommunes Døgnpleje, da det er dem, der har det overordnede sundhedsfaglige ansvar for de sundhedsfaglige ydelser på Lykke Marie.
Her er højt til loftet! Gode ideer og initiativer til fordel for beboerne bydes altid positivt velkommen. Så brænder du for forebyggelse og sundhedsfremme, sansestimuli og motorik, fysisk aktivitet og bevægelse, naturens indvirkning på mental og fysisk sundhed, så har du rig mulighed for at have indflydelse på det og måske gøre det til en del af din arbejdsdag.
Som ansat på Lykke Marie, arbejder du både om dagen og aftenen og lange arbejdsdage hver 4.weekend. Mødetiden i hverdagene er om morgenen klokken 6.30 og om eftermiddagen mellem klokken 14.30 og 22.30.
Lidt om os: På Bofællesskabet Lykke Marie bor 24 unge mennesker fordelt i tre huse. Hver dag arbejder vi alle for, at Lykke Marie fortsat forbliver det fantastiske hjem og arbejdsplads som vi er.
Vi har været igennem et større uddannelsesforløb i ICDP, så vi har fokus på samspillet med de unge og egne relationskompetencer. Dertil har vi også gennemført vores kompetenceudviklingsforløb “vidensbaseret aktivitet og læring” som faciliteret af Elsass Fonden, så du vil komme med på en fortsat spændende faglig udviklingsrejse.
De unge kommunikerer på mange forskellige måder, de færreste har verbalt sprog. Vi arbejder med alternativt supplerende kommunikation (ASK), som er et stort fokus for os fx Tegn Til Tale (TTT), pictogrammer og digitale kommunikationshjælpemidler heraf nogle med spændende øjenstyringsteknologi. Det er derfor en klar fordel, hvis du har kendskab til ASK, samt flair for at begå dig i det digitale univers, og hvis ikke, så er vi klar til at klæde dig på til dette.
Vores bofællesskab ligger i naturskønne omgivelser, vores fysiske rammer og muligheder er fantastiske, her er plads og atmosfære og god normering.
Vi ønsker os en kollega, der er:
- Sundhedsfaglig baggrund fx SSA
- God til at samarbejde, dele viden og kompetencer
- Har god energi og bidrager med godt humør
- Er empatisk, har gode relationelle kompetencer og kan se sig selv i Lykke Maries menneskesyn
- Er hjælpsom og en god teamplayer
- Er mødestabil og ansvarsfuld
- Har en god fysik
- Har kørekort eller være villig til at anskaffe sig et ifm. opstart
- Flair for ASK, samt det digitale univers
Vi kan tilbyde dig:
- Gode kollegaer
- Godt arbejdsmiljø
- En arbejdsplads med fokus på høj faglighed, uddannelse og udvikling
- Kollegaer, der har fokus på at spille hinanden gode
- Supervision med ekstern supervisor (psykolog)
- Lækker madordning (egen kok)
- Sundhedsforsikring
- Årlig sommertur sammen med beboerne med overnatning
- Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst
- Naturskønne omgivelser med egen bålhytte, mulighed for gåture etc.
Besøg vores hjemmeside: Velkommen – lykkemarie
Har du brug for en snak, er du velkommen til at kontakte Pia Vestergaardm daglig leder i Hus B på telefon: 21675058.
Send en ansøgning til: .
Medsend uddannelsesbeviser etc., fortæl om dig selv, dine erfaringer og kompetencer, og du vil høre fra os.
Med ansættelsesdato snarest muligt.
Ansøgningsfrist: d.1. juli 2026
Ansættelsessamtaler foretages løbende og opslag fjernes, når den rette kandidat er fundet, så søg nu.
Ansøgningsfrist
01/07/2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Den selvejende Institution Bofællesskabet Lykke Marie
På Lykke Marie bor unge voksne mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Beboerne kan have vidtgående fysiske, kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser. Beboerne har behov for særlig støtte og omsorg gennem hele døgnet, ligesom behovet for hjælpemidler er en naturlig del af hverdagen.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
