Er du en social- og sundhedsassistent, som gerne vil være med til at skabe tryghed om natten?
Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam ApS
Er du en social- og sundhedsassistent, som gerne vil være med til at skabe tryghed om natten?
Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam søger en dygtig og dedikeret social- og sundhedsassistent, der ved hjælp af høj faglighed og professionalisme evner at skabe tryghed omkring et barn i familiens eget hjem i Slagelse Kommune. Den konkrete opgave er ved et barn, der er multihandicappet og som har epilepsi. Arbejdet vil bl.a. bestå af vågne nattevagter, praktisk hjælp og personlig morgenpleje.
Vores mål for plejen af barnet i hjemmet er at skabe en tryghed, der gør, at familien kan leve det familieliv de ønsker, også med de betingelser det giver at have et alvorligt sygt barn.
Vi forventer, at du
- Har erfaring med Cpap
- Har erfaring med personlig pleje
- Er engageret og ansvarsbevidst
- Er mødestabil
- Udviser fleksibilitet
- Kan arbejde selvstændigt
- Har forståelse og respekt for et godt samarbejde med familien
Det tilbyder vi
- Velkomstmøde.
- Rig mulighed for at arbejde med din faglighed og udvikle dig.
- Tilknytning til en meningsfuld indsats.
- Samarbejde og faglig sparring med en teamleder.
- Et årligt fælles personalemøde med alle medarbejdere i virksomheden.
- Bemanding på vores telefon 24/7, så der altid er mulighed for faglig sparring og støtte.
Du vil komme til at spille en vigtig rolle i arbejdet med at sikre den faglige indsats samt et godt arbejdsmiljø i hjemmet. Du vil få høj medindflydelse og stor mulighed for at sætte dit præg på arbejdet.
I Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er medindflydelse, ansvar, dialog og faglig sparring i fokus. Du får som medarbejder mulighed for at udvikle din faglighed gennem den konkrete opgave, hvor du til hver en tid har mulighed for sparring, men også gennem teammøder, oplæg og andre arrangementer med faglig relevans.
Stillingen er på i gennemsnit 24 timer om ugen i nattevagt, der er dog mulighed for nogle dagvagter over en måned. Det er nødvendigt, at du er fleksibel, da vagterne er efter familiens behov, som vi vægter meget højt, men du vil kende dine vagter 4 uger frem.
Det er vores job at skabe tryghed
Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er en landsdækkende virksomhed, som leverer en bred vifte af sundheds- og socialfaglige ydelser. Vi er specialiserede i at arbejde med børn, unge og familier med særlige behov og tilbyder skræddersyede løsninger i familiens eget hjem.
Vi tror på, at børn og unge har bedst af at blive mødt i de rammer, hvor de føler sig trygge. Hjemmet giver ro, tryghed og mulighed for at bevare en hverdag, der fungerer for hele familien.
Vores mål er at skabe stabile relationer og trygge rammer, som understøtter trivsel, udvikling og et velfungerende familieliv. Derfor lægger vi stor vægt på at indgå respektfuldt i familiens hverdag og skabe løsninger, der holder over tid.
Løn og ansættelsesforhold
I Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er tryghed og stabilitet i højsædet. Vi tilbyder attraktive løn- og arbejdsforhold i overensstemmelse med gældende overenskomster.
Vi lægger stor vægt på at skabe et godt og balanceret arbejdsmiljø, hvor trivsel, faglighed og kontinuitet er i fokus. Derfor vil du som udgangspunkt altid kende din vagtplan minimum 4 uger frem.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Vi indkalder løbende kvalificerede kandidater til samtale. Hvis den rette kandidat findes inden ansøgningsfristens udløb, forbeholder vi os retten til at afslutte opslaget tidligere.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores teamleder Signe Skov på telefonnummer 29 61 17 40 hverdage mellem kl. 8-16. Du er også velkommen til at skrive til os på mailadressen .
Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam ApS
Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er et tværfagligt team, der tilbyder specialiseret støtte til børn og unge 0–18 år med familien i centrum. Vi arbejder helhedsorienteret med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt behov for sygeplejefaglig pleje og udviklingsmæssige, sociale og emotionelle udfordringer. Vi arbejder hver dag for at skabe trygge og udviklende rammer for børn, unge og deres familier.
