Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Grønnehave - Boliger for midlertidigt genoptræningsophold og ældreboliger

Lejre Kommune



Center for Velfærd og Omsorg, Hjemmepleje og Hjemmesygepleje
Social- og sundhedsassistent – har du lyst til et job, hvor ikke to dage er ens?
Vil du bruge din faglighed bredt – og samtidig være med til at gøre en konkret forskel for mennesker, der står midt i en forandring?
Så er det måske dig, vi leder efter på Grønnehave.

Vi søger en social- og sundhedsassistent til dagvagt, 30-37 timer om ugen, med arbejde hver 3. weekend.

Her får du mere end en klassisk plejeopgave
På Grønnehave møder du borgere, som kommer direkte fra hospitalet eller hjemmefra, og som har brug for et midlertidigt ophold med pleje, rehabilitering og afklaring.

Det betyder, at din hverdag både rummer den gode relation, den grundlæggende pleje og de mere komplekse sundhedsfaglige opgaver.

Du kommer med andre ord til at bruge hele din SSA-faglighed.
Sammen med sygeplejersker, terapeuter og dine øvrige kolleger arbejder du tværfagligt for at finde den bedste løsning for den enkelte borger. Målet er ikke bare, at borgeren skal have det godt under opholdet – vi arbejder også målrettet på, at borgeren kan komme videre til den boligform og det hverdagsliv, der passer bedst til deres behov og muligheder.

Og ja – dagene kan være uforudsigelige. Det er faktisk noget af det, vi godt kan lide.
Hvad kommer du til at lave?
Du får en varieret arbejdsdag, hvor opgaverne blandt andet kan være:

  • Sondeernæring
  • Sårpleje
  • Medicindispensering og medicinadministration
  • Uddelegerede sygeplejeopgaver i samarbejde med sygeplejerske
  • Observation, vurdering og opfølgning på borgernes udvikling
  • Pleje og omsorg til borgere med forskellige behov
  • Dokumentation i Nexus
  • Tværfagligt samarbejde med bl.a. terapeuter, hjerneskadekoordinator mfl.
  • At være kontaktperson og være med til at skabe sammenhæng i borgerens forløb

Du får selvfølgelig en grundig introduktion, og vi hjælper hinanden, når opgaverne bliver komplekse.

Vi forestiller os, at du…
Er uddannet social- og sundhedsassistent og har lyst til at bruge din faglighed i en hverdag, hvor borgernes behov kan ændre sig fra dag til dag.

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Til gengæld håber vi, at du:

  • Har faglig nysgerrighed og lyst til at lære
  • Tør tage ansvar og træffe beslutninger
  • Kan arbejde selvstændigt, men også ved, hvornår du skal sparre med en kollega
  • Har en positiv og løsningsorienteret tilgang
  • Trives med både de planlagte og de uforudsete opgaver
  • Har lyst til at arbejde rehabiliterende og se muligheder frem for begrænsninger
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegaskab

Hvem er vi?
Grønnehave består af 17 ældreboliger, 13 boliger til midlertidigt ophold og en akutstue.

Vi har en genoptræningsafdeling i huset, og det tætte samarbejde med terapeuterne er en vigtig del af vores hverdag.

Du bliver en del af en kompetent og stabil medarbejdergruppe, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og arbejder sammen om at skabe gode borgerforløb.

Vi tror på, at rehabilitering ikke kun handler om træning. Det handler også om at se mennesket bag behovet og finde ud af, hvad der giver mening for den enkelte.

Hvad får du hos os?

  • En hverdag med stor variation og faglige udfordringer
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine SSA-kompetencer
  • Tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker og terapeuter
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til at spørge, sparre og lære
  • Fast 6-ugers rul
  • Dagvagt og arbejde hver 3. weekend
  • 30-37 timer om ugen, alt efter hvad der passer dig og os

Skal vi tage en snak?
Hvis du er nysgerrig på, om Grønnehave kunne være dit næste arbejdssted, så ring hellere til os end at bruge en masse tid på at skrive den perfekte ansøgning.
Teamleder Mette Skotte fortæller gerne mere om jobbet, hverdagen og vores arbejdsfællesskab.

Tlf.: 30 78 82 51
Mail:

Ansættelse snarest muligt, og vi holder samtaler løbende.
Vi håber, du har lyst til at møde os – måske er Grønnehave dit næste sted at gøre en forskel.

Yderligere oplysninger
Arbejdssted vil være Elverdamsvej 200, 4070 Kirke Hyllinge.

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor i alt ca. 28.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Ansættelsesform
Fastansat

Arbejdstid
Fuldtid/deltid

Antal ledige stillinger
1

Beskæftigelsesgrad
30-37/uge

By
Lejre

Region
Sjælland

Land
Danmark

Referencenummer
2026/53

Kontakt

  • Mette Høj Skotte, Teamleder, 30788251

Publiceret
01.10.2026

Sidste ansøgningsdag
16.10.2026


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 16.10.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 16.10.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!