Timelønnet afløser til Damgårdshus
Marjatta
Voksencenter Ristolahaven søger Timelønnede afløsere til Damgårdshus
Er du i kontakt med dine hjerteskræfter og gør det dig glad at give sårbare mennesker en dejlig dag? Kan du, via din kerne, skabe rolig stemning og bevarer den, når ”småt bliver til stort” på et øjeblik og hvor humørsvingninger og følelser tegner rummet? Så er du måske vores nye kollega.
I Damgårdshus forenkles livet via rytmiske gentagelser, så beboerne trygt kan læne sig ind i, at i dag ligner i går. Når verden omkring dem er forudsigelig, er der overskud til at rumme små ændringer. Vi er et §108 botilbud for syv beboere med hver deres talehandlinger. Alle har brug for tæt og belivende støtte i alle livets udfoldelser/facetter.
Damgårdshus er et af seks huse i Voksencenter Ristolahaven som er beliggende naturskønt ved Præstø Fjord. Her bor 38 beboere i alderen 25 – 82 år. Vi arbejder ud fra Rudolf Steiners menneskebilleder og Marjattas værdi- mål og handlegrundlag.
Alle dage bygger på din motivation på at
- Være en bærende kraft i husets rytme
- Holde beoerne kærligt i hånden i alle praktiske gøremål
- Støtte og guide ind og ud af større og mindre fællesskaber
- Give personlig og hygiejnisk pleje med individuelle tilgange
- Være tålmodig i relationsdannelsen
- Lære nyt og bede om hjælp
- Medicinhåndtering
- Pædagogisk og sundhedsfaglig journalføring
- Skabe konsensus med beboer, der kan udvise problemskabende og udadreagerende adfærd.
- Arbejde dag/aften/sovende nattevagt i weekender, ferier og helligdage hvor vi er brug for ekstra ressourcer.
Du har ønske om at blive del af
- Et hus med fokus på relationer, faglighed, humor og liv i balance
- Vores værdibaserede personalepolitik med Venlighed som Fremgangsmåde
- Samarbejde med mærkbare og nærværende kollegaer, som deler deres viden og brænder for deres virke
- Et hus hvor du både skal være stabil i metoder og samtidig systemfleksibel ud fra stemninger og situationer
- Vores hus for en længere periode
- Formidling via dokumentation i SENSUM
- Et udviklende miljø med oplæring, faglig sparring og kurser
- At bruge dit kørekort til køretøjerer med manuelt gear i ansættelsen
Som en del af Damgårdshus, vil du skulle ledsage beboere til diverse individuelle aftaler samt til arrangementer i både Ristolahaven, i Marjatta Fællesskabet og andre kulturelle oplevelser.
Løn og tiltrædelse: Efter gældende overenskomst – tiltrædelse snarest muligt.
Yderligere oplysninger: Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Maj-Britt Bay på mobil: 93 56 74 34 eller mail: .
Ansøgningsprocedure: Ansøgning og relevante bilag uploades via vores hjemmeside under ”ledige stillinger”
Ansøgningsfrist: Der vil blive afholdt samtaler løbende og stillingsopslaget inaktiveres når de rette kandidater er fundet.
Det skal oplyses at vi ved ansættelse indhenter relevant straffeattest.
Bemærk at Marjatta er en røg-/tobaksfri arbejdsplads.
Læs mere om Marjatta på vores hjemmeside www.marjatta.dk
Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. I Marjatta bygger vi vores arbejde på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta rummer ca. 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt kompetente medarbejdere, som med varme og professionalisme understøtter hver enkelt borgers trivsel, udvikling og livskvalitet.
Job location:
Tappernøje
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Maj-Britt Bay
Afdelingsleder
56517813
93567434
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Marjatta
Marjatta er en specialskole og et dag- og døgntilbud for børn, unge og voksne. Marjatta blev grundlagt i 1953 på initiativ af forældre.
