SSA, SSH eller PAU til Sejerø Ældrehjem

Kalundborg Kommune



SSA, SSH eller PAU søges til et lille plejehjem på Sejerø
Drømmer du om en hverdag med nærvær, faglighed og tid til relationer?
På vores lille plejehjem på Sejerø søger vi en Social- og Sundhedsassistent (SSA), Social- og Sundhedshjælper (SSH) eller Pædagogisk Assistent (PAU) til en fast stilling på 32-37 timer ugentligt i dagvagt. Hvis du ønsker aftenvagter, kan dette også være en mulighed.

Hos os får du:
Som SSA
Mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil hver dag. Du får ansvar, indflydelse og mulighed for at arbejde selvstændigt med udgangspunkt i din faglighed. Vi værdsætter dit kliniske blik og dine kompetencer og giver plads til, at du kan gøre en forskel.

Som SSH eller PAU
En spændende og alsidig hverdag med gode muligheder for faglig udvikling. Vi tror på læring og kompetenceudvikling og støtter gerne op om kompetenceløft, så du kan udvikle dig og tage nye udfordringer på dig.

Et lille hus med et stort fællesskab
Vi er et mindre plejehjem med 10 plejeboliger og én aflastningsplads. Samtidig varetager vi hjemmeplejen på øen, hvilket giver os en helt særlig mulighed for at lære borgerne at kende gennem mange år.

Ofte møder vi borgerne første gang i deres eget hjem, og når tiden kommer til en plejebolig, er relationen allerede skabt. Det giver tryghed for både borgere, pårørende og medarbejdere og gør vores arbejde både meningsfuldt og personligt.

Vi arbejder tæt sammen og har stor respekt for hinandens fagligheder. Selvom vi har forskellige kompetencer og ansvarsområder, er ingen vigtigere end andre. Alle medarbejdere er en vigtig brik i fællesskabet og bidrager til, at kerneopgaven lykkes.

Derudover tilbyder vi

  • En arbejdsplads med korte beslutningsveje og høj grad af medindflydelse.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi passer på hinanden.
  • Mulighed for 32-37 timer ugentligt efter ønske.
  • Arbejde hver 2. weekend.
  • Mulighed for kontakt til Beboere forening hvis der er behov for hjælp til bolig.
  • En unik arbejdsplads med natur, havudsigt og ro lige uden for døren.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Østervang Andersen på telefon 20 56 44 95, hvis du vil høre mere om stillingen. Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe, en snak og en rundvisning.

Sådan søger du
Send din ansøgning og relevante dokumenter via det digitale ansøgningslink senest 26. oktober 2026.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026 eller snarest derefter.
Bliv en del af et lille sted med et stort hjerte, hvor der er tid til både faglighed, fællesskab og den enkelte borger. ❤️

Om Kalundborg kommune
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.

Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Lokation:

Sejerø

Stillingstype:

Deltid

Ansøgningsfrist:

26. oktober 2026

Ansættelsesdato:

1. december 2026

Kontakter:

Pernille Østervang Andersen
Afdelingsleder

+45 20 56 44 95

+45 20 56 44 95


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 26.10.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 26.10.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!