Erfaren sygeplejerske søges til fast aftenvagt i Helhedsplejegruppe Tommerup
Assens Kommune
Erfaren sygeplejerske søges til fast aftenvagt i Helhedsplejegruppe Tommerup
Brænder du for den kommunale sygepleje og muligheden for at bringe dine kompetencer indenfor klinisk lederskab og klinisk beslutningstagning i spil for at skabe de bedst mulige borgerforløb? Drømmer du om en hverdag, hvor samarbejdet er tæt og foregår sammen med kolleger indenfor en lang række fagligheder? Kunne du tænke dig at blive en del af en Helhedsplejegruppe, hvor vagtplanen er sat fri, hvilket giver mulighed for at balancere privatliv og arbejdsliv? Så har du chancen nu!
Hos Helhedsplejegruppe Tommerup har vi en ledig stilling som fast aftenvagt, da en af vores kolleger er gået på pension.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men andet timetal kan drøftes, og tiltrædelse er den 1. august 2026.
Vi har fleksibel vagtplanlægning, hvilket vil sige, at du får stor indflydelse på, hvordan og hvornår du ønsker at afvikle dine timer. Vores normperiode er på 12 uger, hvor det forventes, at der som minimum skal arbejdes 2 lørdage og 2 søndage i perioden.
Som en del af Helhedsplejegruppe Tommerup vil dine opgaver bl.a. være
- Komplekse sygeplejefaglige opgaver hos borgere i eget hjem og i vores sygeplejeklinikker – herunder samarbejde med sygehuse, praktiserende læger m.m.
- Varetage akutfunktionen, som er en integreret del i hele sygeplejegruppen
- Foretage sygeplejefaglige udredninger og vurderinger
- Bistå med faglig sparring til kolleger i hele kommunen
- Sikre koordinering, kontinuitet og sammenhæng i komplekse forløb
- Tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom
- Rehabiliterende sygepleje med fokus på borgers mestring
- Fungere som lægens medhjælp i lægevagten
- Medvirke til at sikre god og faglig dokumentation
Hvad kan vi tilbyde dig
- Et selvstændigt job med stor medindflydelse på planlægning af egen dag
- En velfungerende gruppe med mulighed for faglig og personlig udvikling, og hvor vi altid hjælper hinanden
- En spændende og dynamisk arbejdsplads med fagligt kompetente kollegaer, hvor borgerinddragelse og samarbejde vægtes højt
- Mulighed for daglig monofaglig sparring
- En arbejdsplads, hvor dialog og sparring er i fokus, og hvor et godt arbejdsmiljø vægtes højt
- Gode kollegaer med et godt sammenhold og plads til et godt grin
- Mulighed for at planlægge privatlivet før arbejdet
- Individuelt tilpasset onboarding program
Vi ønsker, at du
- Har stor faglig stolthed, er ærlig, nysgerrig, opsøgende og har lyst til at arbejde med udvikling og nye udfordringer
- Er positiv og fleksibel i forhold til opgaveløsningen
- Medvirker til at sikre en rehabiliterende tilgang med fokus på at understøtte borgerens mestringsevne
- Kan bevare overblikket og prioritere opgaver i en uforudsigelig hverdag
- Aktivt medvirker til at bibeholde vores gode arbejdsmiljø til gavn for borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
- Har kørekort (der stilles el-bil til rådighed)
- Har erfaring med Nexus
Hvem er vi
Helhedsplejegruppe Tommerup består af 75 engagerede medarbejdere, herunder sygeplejersker, ufaglærte, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, rehabiliteringsterapeut og farmakonom. Visitator møder også ind sammen med os, og vi har også både SSA- og SSH-elever samt sygeplejestuderende. Uanset faglig baggrund eller funktion vil du møde kolleger, som er fagligt engagerede, velkvalificerede og har et godt humør. Med et stort fælles fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø for alle.
Vi er delt op i to teams. Aftenholdet består af et team, som yder professionel omsorg, pleje og behandling til borgerne.
Du vil møde ind i Tommerup Helhedsplejegruppe, hvor du vil starte din vagt med aftenteamet og bl.a. stå for gennemgang af triage. Herefter vil du koordinere de komplekse sygeplejefaglige besøg med de andre sygeplejekolleger, som har startet deres vagt i deres respektive Helhedsplejegruppe. Din vagt vil slutte igen i Tommerup Helhedspleje.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Helhedsplejegruppe Tommerup, Rie F. Sejr, på telefon 23 81 44 99 eller TR DSR Ditte Marie Aagaard på telefon 24 24 76 80.
Du er også meget velkommen til en uforpligtende samtale, og har du lyst til at se vores arbejdsplads, så slå på tråden, så finder vi et tidspunkt.
Ansøgningsfristen er den 17. juni 2026, og vi forventer at holde samtaler den 22. juni 2026.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Flyt til Vestfyn
Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.
Ansøgningsfrist: d. 17. juni 2026
Afdeling: Rådhus Allé 5 5610 Assens
Lokation: Tommerup
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Assens Kommune
Vi har fokus på udvikling, skaber rammer & muligheder for en god livskvalitet for borgere & tilflyttere samt understøtter, at alle i kommunen får en uddannelse.
