Mandlige social- og sundhedsassistenter til Sikringsafdelingen

Region Sjælland



Vil du arbejde i en unik del af psykiatrien, hvor faglighed, menneskelighed og sikkerhed går hånd i hånd?

På Sikringsafdelingen i Slagelse arbejder vi hver dag med en vigtig samfundsopgave – og vi er stolte af det, vi gør.

Vi tilbyder en hverdag med høj faglighed og stærkt samarbejde, hvor du er med til at skabe et trygt og professionelt miljø for både patienter og medarbejdere.

Sikringsafdelingen har, jf. særlig dispensation fra Sundhedsstyrelsen, en mandlig sikkerhedsnormering, som kræver tilstedeværelse af mænd i alle vagter.

Om jobbet
Du kommer til at arbejde med patienter med komplekse problemstillinger i et struktureret og specialiseret retspsykiatrisk miljø.

Vi er fire afdelinger med et stærkt tværfagligt kollegialt sammenhold og høj faglighed. Vi anvender ikke eksterne vikarer, hvilket sikrer kontinuitet og kvalitet i behandlingen.

Din hverdag vil bl.a. bestå af:

  • Pleje, observation og relationsarbejde
  • Arbejde ud fra tydelige strukturer og faste rammer
  • Tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. sygeplejersker, læger, socialrådgivere, terapeuter og pædagoger

Dine opgaver

  • Bidrage til et sikkert og stabilt arbejdsmiljø med fokus på konflikthåndtering og deeskalering
  • Skabe struktur og forudsigelighed for patienterne
  • Observere, dokumentere og videregive relevante oplysninger til det tværfaglige team
  • Varetage medicinhåndtering
  • Deltage aktivt i det miljøterapeutiske arbejde
  • Arbejde recovery-orienteret med fokus på patientens ressourcer
  • Varetage grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Trives i et miljø med tydelige rammer og høj grad af struktur
  • Kan bevare ro og overblik i pressede situationer
  • Arbejder professionelt med tydelighed og empati
  • Har interesse for retspsykiatri – erfaring er en fordel, men ikke et krav
  • Bidrager aktivt til det tværfaglige samarbejde
  • Er nysgerrig og motiveret for faglig udvikling

Hvad tilbyder vi?

  • En specialiseret arbejdsplads med høj faglighed og tydelig struktur
  • Grundig introduktion og mentorordning
  • Løbende faglig sparring og supervision
  • Et stærkt kollegialt fællesskab
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel
  • Attraktivt sikkerhedstillæg efter bestået sikkerhedsuddannelse

Rammer for stillingen

  • 37 timer ugentligt i blandede vagter
  • Weekendvagt hver 2. weekend
  • Individuelle ønsker til vagtplan (KMD Web)
  • Ansættelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale
  • Ansøgningsfrist 19. juli 2026
  • Samtaler forventes afholdt mandag den 27. juli 2026
  • Løn og vilkår efter gældende overenskomst (32.03)

Vil du vide mere?
Læs mere om Sikringsafdelingen: Sikringsafdelingen - Midt- og Vestsjællands Hospital

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt os gerne:

Oversygeplejerske Helene Dahl på tlf. 2183 2827

Oversygeplejerske Søs Murholm på tlf. 5357 7296

Assisterende oversygeplejerske Malene Bidstrup tlf. 2130 4285

Vi glæder os til at læse din ansøgning og dit CV, og møde dig til en uddybende samtale.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Helene Dahl

Email

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
2183 2827

Navn
Søs Murholm

Email

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
5357 7296

Navn
Malene Bidstrup Jensen

Email

Stilling
Sygeplejerske

Telefon
2130 4285

ARBEJDSSTED
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Slagelse

QUICKNR.
052938

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
16. juni 2026

ANSØGNINGSFRIST
19. juli 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. september 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 19.07.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 19.07.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!