Social og sundhedsassistent til vores gastroverden - grib chancen
Region Sjælland
Vil du være en del af et stærkt fællesskab i et medicinsk og kirurgisk gastroafsnit?
Vi søger en engageret social og sundhedsassistent, der brænder for arbejdet i et sengeafsnit med høj faglighed, stærkt kollegialt fællesskab og en synlig, nærværende ledelse. Hos os er arbejdsmiljø, faglighed og samarbejde i centrum. Det skal være udviklende, sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde – og vi gør alle en aktiv indsats for at skabe et stærkt team.
Om jobbet:
Tværfagligt samarbejde:
Du arbejder i team med SSA’er, sygeplejersker, terapeuter, planlæggere og øvrige samarbejdspartnere – alle med fokus på helhedsorienterede patientforløb.
Det gode patientforløb: Udførelse af grundlæggende sygepleje, dokumentation i SP og håndtering af akutte situationer. Du bidrager til at udvikle og sikre sammenhængende plejeforløb i samarbejde med patienten og kollegaer.
Her finder du:
Akutte tilstande, kroniske sygdomme, ernæringsproblematikker og palliation, det betyder, at du som SSA får en særlig rolle i både observation, pleje og koordinering.
Du bliver en del af et miljø, hvor læring, sparring og udvikling er en naturlig del af hverdagen og du er med til at forme fremtidens kollegaer.
Afsnittet rummer:
Et sengeafsnit med plads til 31 patienter med både kirurgiske og medicinske mavetarmlidelser samt internmedicinske forløb
• Et kirurgisk og medicinsk endoskopiafsnit samt screeningsendoskopier som led i tarmscreeningsprogrammet
• Et kirurgisk og medicinsk ambulatorium
• Et stomiambulatorium
Ovenstående er for at nævne, at vi besidder et stort afsnit med flere grene, hvor du primært vil have din gang på sengeafsnittet,
men skal vide, at vi har flere enheder.
Vi holder til i lyse og indbydende lokaler med overvejende enestuer med klimaanlæg, alle med eget bad og toilet, TV og loftlifte på flere stuer.
Hverdagen hos os – vi har travlt, men du er aldrig alene”:
Vi har et stort patientflow og ofte mange bolde i luften, der skal gribes, det kræver overblik og fleksibilitet. Du skal derfor trives i et miljø, hvor tempoet kan være højt, og hvor du hurtigt skal kunne omstille dig efter situationen. Vi har stort fokus på tværfaglighed, samarbejde, kommunikation og arbejdsgange.
Komplekse sygeplejeopgaver og kompetencer i spil hver dag.
Du vil møde både kirurgiske og medicinske patienter. De kirurgiske forløb kan omfatte fx mavesår, pneumothorax, pancreatitis, klargøring til mindre operative indgreb som appendektomi og abscesdrænage samt postoperative forløb fra andre afdelinger og sygehuse. De medicinske patienter vil typisk have levercirrose, infektioner, ernæringsproblematikker, anden leverpåvirkning, misbrug eller andre medicinske mavetarmlidelser.
Derudover har vi et tæt samarbejde med vores socialsygeplejerske, udskrivningssygeplejerske samt kræft- og palliationskoordinator og diætist, som bidrager til sammenhængende patientforløb og understøtter de mere komplekse forløb.
De mange forskellige patientkategorier skaber en varieret og lærerig hverdag, hvor ingen dage er ens.
Uddannelse og faglig udvikling:
Vi varetager uddannelse af både sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, diætist studerende og paramediciner.
Afsnittet har en AKU og flere kliniske vejledere, som er med til at styrke fagligheden, og vi bidrager i fællesskab i vores elever og studerendes klinikforløb. Vi har en velfungerende studieenhed for sygeplejestuderende og har som afdeling et særligt godt ry blandt elever og studerende.
Derudover har vi kompetente nøglepersoner inden for relevante områder, og afhængigt af dine kompetencer vil der være mulighed for at få et særligt ansvarsområde.
Vi forventer, at du:
Er uddannet social- og sundhedsassistent
Gerne har erfaring fra sygehus og kendskab til SP
Har gode relationelle og kommunikative kompetencer og kan støtte et positivt læringsmiljø
Er struktureret og selvstændig
Er ansvarlig, fleksibel og stabil
Vægter tværfagligt samarbejde højt
Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og gode patientoplevelser
Vi tilbyder:
Grundig introduktion og oplæring
Mentorforløb
Arbejde hver 3. weekend
Vagter i alle 3 vagtlag eller henholdsvis dag/aften eller dag/nat, alt efter hvad du trives i
Årligt tillæg på 8.000 kr. for ansættelse i medicinsk sengeafdeling
Medindflydelse på egen vagtplan
En dynamisk personalegruppe med både erfarne og nyere kollegaer
En synlig og engageret ledelse med højt informationsniveau og inddragelse
Fokus på arbejdsmiljø, fællesskab og en positiv omgangstone
Skills træning i medicinsk regi
Et afsnit med høj social aktivitet
Interesseret?
Send din ansøgning senest den 26.07.26
Samtaler afholdes i uge 31
Tiltrædelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Marlene Augustenborg Rasmussen
Email
Stilling
Oversygeplejerske
Telefon
56515136
Navn
Mette Friis Justesen
Email
Stilling
Oversygeplejerske
Telefon
56518535
ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
QUICKNR.
053018
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
18. juni 2026
ANSØGNINGSFRIST
26. juli 2026
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. september 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.
