Social- og sundhedsassistent søges til aftenvagt

Lejre Kommune



Center for Velfærd og Omsorg, Plejehjemmet Bøgebakken
Faglig stolthed, leve- og bo miljø, samarbejde mellem vagtlag og relations skabelse til vores beboere - er det nøgleord for dit arbejdsliv? Har du lyst til et jobskifte - så hører vi gerne fra dig.

Vi mangler en ny kollega til vores team med plads til 11 beboere. Der er tale om en fast aftenvagtsstilling på 28-32 timer med weekendvagt hver 2. weekend. Stillingen er til besættelse 1. august 2026.

Om jobbet
Plejehjemmet Bøgebakken søger en uddannet social- og sundhedsassistent, som ser sig selv trives bedst i aftenvagt. Bo enheden har plads til 11 beboere, hvor du vil være en del af aftenvagtsteamet på 2 medarbejdere.

Vi tilbyder en fagligt velfungerende medarbejdergruppe, der brænder for at give vores beboere et liv med fokus på livskvalitet og selvstændighed gennem en rehabiliterende tilgang. Vi har en arbejdsplads, der prioriterer et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der er præget af åbenhed, tillid, ærlighed og respekt. Dialogen er vores omdrejningspunkt i hverdagen. På Bøgebakken vil dit arbejdsområde rumme gode muligheder for afveksling. Du vil opleve, at alle dine kompetencer afhængig af din faglige profil kommer i spil, her arbejder vi både med det sundhedsfaglige og det socialpædagogiske arbejdsfelt. Udvikling og læring er en vigtig del af hverdagen og opgaverne løses i fællesskab.

  • Vi arbejder med Nexus EOJ
  • Vi arbejder med daglig triagering, hvor vi sammen reflekterer over vores praksis og på den måde udvikler vores faglighed.
  • Vi har fokus på kompetenceudvikling
  • Fagligt fællesskab
  • Vi arbejder i medstyrende teams med faste kolleger, men hjælper gerne hinanden på tværs af afdelingerne.

Om dig
Du motiveres af at arbejde med og for ældre, og af at have et tæt samarbejde med de pårørende. Du har evt. erfaring fra ældreområdet, og du er god til at have fokus på personcentreret omsorg. Derfor ved du også, hvor vigtigt det er at arbejde med relationen før opgaven, og du forstår at tage udgangspunkt i beboerens livshistorie.

Du har en høj faglighed, og trives i et tværfagligt samarbejde med kompetente kollegaer. Du har erfaring med dokumentation, og er i stand til at formulere dig på dansk i både skrift og tale. Vi er sikre på, at det er vigtigt for dig at bidrage med godt humør og nysgerrighed i forhold til både opgaver og det gode arbejdsmiljø.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at du besidder et nuanceret og positivt menneskesyn, altid er nysgerrig i mødet med den enkelte borger og formår at reflektere over egen praksis. Du er helt sikkert ansvarsfuld og struktureret, og villig til at gå forrest i opgaveløsningen, altså at agere rollemodel for dine kollegaer uanset faggruppe.

Du bliver en del af et tværfagligt team, da vi er mange faggrupper under samme tag, der tilsammen gør alt for at understøtte den enkelte borgers livskvalitet. Hos os får du god mulighed for at udvikle dig fagligt.

Om os
Bøgebakken er et skønt nyere plejecenter, beliggende i naturskønne omgivelser i Allerslev, Lejre Kommune - tæt på Lejre Station (10 min gang).

10 min i bil fra Roskilde, 27 min i bil fra Holbæk, 20 min i bil fra Høje-Taastrup.

Plejecenteret består af syv mindre enheder, hvor der bor mellem 9-12 skønne beboere i hvert hus. To af de syv huse er skærmede enheder for beboere med en kompleks demenssygdom. Tre huse har 2-3 midlertidige pladser.

Plejehjemmet er bygget op om plejeprincipperne i Leve- og Bo konceptet, hvor beboernes hverdag er omdrejningspunktet med udgangspunkt i personcentreret omsorg og dialog som omdrejningspunkt i relationen til den enkeltes behov og ressourcer. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang.

Personalet ser beboerne som ligeværdige og samarbejder med beboere og pårørende med omsorg, tillid, ærlighed, respekt og empati. Vi har et godt samarbejde med pårørende, som vi ser som vigtige samarbejdspartnere og ressourcer.

Vi arbejder med kompetenceudvikling via personlige kompetencekort og der afholdes spl./SSA møde 1 gang månedligt, med undervisning og sparring.

Vi er aldersmæssigt og erfaringsmæssigt en blandet personalegruppe af både social- og sundhedshjælpere/-assistenter og centersygeplejersker, der brænder for vores job, og som ønsker at sikre vores beboere så hyggelig og indholdsrig hverdag som muligt. Vi har et nært tværfagligt samarbejde med fx. demenskoordinator, farmakonom, forflytningskoordinator og trænings-terapeuter.

Herudover har vi et stort og meget aktivt netværk af frivillige, der ønsker at være med til at gøre Bøgebakken et godt sted at leve og bo for vores beboere.

Bøgebakken prioriterer synlig ledelse. Ledelse og medarbejdere prioriterer sammen det gode arbejdsmiljø og den gode tone. Herudover lægger vi vægt på at tilrettelægge de rette kompetencer til den rette opgave.

Løn og ansættelse
Vi tilbyder ansættelse som aftenvagt i en 2/5 stilling 28-32 timer pr. uge med weekendvagt hver 2. weekend. Samtaler vil afholdes løbende og vi ansætter når vi har fundet den rette.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og principperne i "ny løn". Ved ansættelse kræves straffeattest.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Dorte Stina Trasbo Madsen på telefonnummer 40 70 85 57 eller mail .

Send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

Arbejdssted vil være Bøgebakken 1, 4320 Lejre.

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Ansættelsesform
Fastansat

Arbejdstid
Fuldtid/deltid

Startdato
1. august 2026

Antal ledige stillinger
1

Beskæftigelsesgrad
100 %

By
Lejre

Region
Sjælland

Land
Danmark

Referencenummer
2026/108

Kontakt

  • Dorte Stina Trasbo Madsen, Teamleder, 40708557
  • Sofia Brännström Østenby, Teamleder, 23601596
  • Christina Gundel Lund Simonsen, Plejehjemsleder, 60100434

Publiceret
25.06.2026

Sidste ansøgningsdag
01.08.2026


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 01.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!