Vil du være med til at opbygge en skærmet indsats for en borger i Handicapcenter Fyn? Er du god til at skabe tryghed, struktur og udvikling? Så er den
Region Syddanmark
Vi søger 12 socialfaglige medarbejdere til en nyetableret indsats, fysisk placeret på Engbo hus 3, Nyborg. Vi søger dygtige og robuste mennesker som hviler I sig selv og har erfaring med at arbejde i et særligt skærmet miljø. Pt. er borgeren dækket 2:1.
Stillingen er for dig, der trives i det tætte og tryghedsskabende relationsarbejde hvor borgeren i perioder kan reagere med udadreagerende eller selvskadende adfærd som udtryk for kravundvigelse, mistrivsel, belastning eller manglende regulering. Derfor er det vigtigt, at du kan bevare roen, arbejde konfliktnedtrappende og anvende faglige metoder med fokus på forebyggelse, forståelse og udvikling.
Støtten til borgeren vil foregå i en skærmet enhed, hvor du vil blive en del af det team som skal varetage omsorgen og indsatsen rundt omkring borgeren. Den primære opgave er at skabe tryghed, struktur og genkendelighed i hverdagen. Støtten ydes alle dage i tidsrummet kl. 06.00-22.00. Der ses ind i muligheden for at udvide indsatsen med en plads mere på sigt.
Du vil blive en del af en allerede eksisterende enhed, hvor personaleledelse, faglig ledelse og arbejdsmiljørepræsentantskab vil sikre at teamet kommer godt i gang. Vores faglige fundament bygger på anerkendelse af hver enkelt borger, vi har fokus på borgernes ressourcer og det, der virker. Vi står fagligt på struktur, ensartethed og KRAP. Og så tror vi på, at man som menneske opnår livskvalitet og udvikling, når man bliver forstået og aktivt medinddraget i sit eget liv.
Vi arbejder tværfagligt med sundhedsfagligt personale f.eks. SSA’er, psykiater og neurolog, og vi vægter et tæt pårørendesamarbejde omkring borgerens trivsel og udvikling højt.
Dokumentation er en integreret del af arbejdet. Der arbejdes systematisk med mål og delmål, og indsatsen dokumenteres fagligt og præcist i Nexus.
Vi søger dig, der
- har en socialfaglig baggrund.
- trives i 2:1- / 1:1-arbejde og kan holde fast i struktur og genkendelighed.
- arbejder selvstændigt og reflekteret og står sikkert i din faglighed.
- kan arbejde inden for en fastlagt struktur og bidrage til en ensartet indsats.
- ser dokumentation som et redskab til kvalitet og fælles faglig udvikling.
- kan være nærværende og relationel uden at blive privat.
- Er en holdspiller, som arbejder loyalt i makkerpar og holder fælles aftaler.
Det er samtidig vigtigt, at du kan navigere i et team under udvikling, hvor der arbejdes målrettet med at opbygge fælles struktur, tydelige rammer og høj faglig kvalitet.
Ledelse og faglig ramme
Indsatsen er nyetableret og er i sine spæde skridt mod opbygning som afdeling og fagligt fællesskab. Der arbejdes målrettet med at skabe fælles struktur, genkendelighed og høj faglig kvalitet.
Ledelse udøves gennem tydelig rammesætning, med en høj grad af fokus på sikkerhed, gennem faglig sparring og høj tilgængelighed.
Hvorfor vælge denne stilling?
I denne stilling får du mulighed for at følge ét menneskes udvikling tæt og være med til at skabe de rammer, der kan gøre en reel forskel i et menneskes liv.
Du bliver en del af en afdeling, hvor vi arbejder målrettet med at opbygge fælles struktur, høj faglig kvalitet og et stærkt fagligt fællesskab. Selvom en stor del af arbejdet foregår selvstændigt hos borgeren, er det vigtigt for os, at ingen står alene med opgaven. Vi prioriterer sparring, supervision og fælles refleksion, men også de relationer, der gør det rart at gå på arbejde. Der skal være plads til både faglige diskussioner, humor og kolleger, der hjælper hinanden, når hverdagen kalder på det.
Du får:
• stor indflydelse på den pædagogiske indsats omkring borgeren
• mulighed for at arbejde relationelt og langsigtet
• en hverdag med høj grad af selvstændighed og fagligt ansvar
• tæt faglig sparring med leder og kolleger og intern KRAP-supervisor
• tydelige rammer og en ledelse, der er tilgængelig og tæt på opgaven
• mulighed for at bidrage til udviklingen af afdelingens faglige praksis
• et fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og arbejder mod fælles mål
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Vi indkalder til samtale løbende.
Samtaler afholdes løbende.
Stillingen ønskes besat d. 1. september 2026 eller hurtigst muligt herefter. Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i 32381 Socialpædagogisk personale (redigeret). Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sandie Holmer på 24649648.
Afdeling: Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark
Stillingsbetegnelse: Socialpædagog
Arbejdstid: Alle dage i tidsrummet kl. 06.00-22.00
Arbejdssted: Nyborg
Ansøgningsfrist: d. 28. juli 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.