Social- og sundhedsassistent til fast dagvagt i Center for Rehabilitering og Akutpleje
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist: 17.08.2026
Arbejdstid: Fuldtid
Jobtype: Fastansættelse
Hvis ikke du allerede har erfaring med rehabilitering, har du nu muligheden for at erfare, hvor alsidigt og fagligt spændende et speciale, det er.
Når borgere udskrives fra hospitalerne, vil der være borgere, som i en kortere periode har brug for individuelt tilpasset pleje og rehabilitering for hurtigt at kunne genvinde tabte færdigheder eller tilegne sig nye strategier, så de igen kan klare sig i eget hjem.
Vi har indlagte borgere til et midlertidigt døgnophold, og vi har et stort flow af indlæggelser og udskrivelser. Vi har borgere fra alle specialer. Borgerne er mellem 18-100+ og udskrives fra hospital. Kompleksiteten hos disse borgere er høj, hvorfor du også her kan få chancen for at videreudvikle dig indenfor faget. Vores borgere kan have behov for rehabilitering f.eks. efter færdselsuheld eller amputationer.
Vores fokusområde er det gode borgerforløb, og vores tværfaglige personalesammensætning gør, at vi hver dag yder en stærk faglig indsats til alle vores borgere. Vi har fokus på udvikling af medarbejdere, så vi netop hver dag kan levere høj faglig kvalitet.
Vi søger dig, der ønsker at være en del af et tværfagligt team, som hver dag, året rundt, samarbejder om at hjælpe mennesker til igen at leve det liv, de ønsker. Dine kommende kollegaer vil bestå af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, farmakonomer, diætist, rengøring, køkkenpersonale osv.
Specifikt for vores afdeling
Som social- og sundhedsassistent i vores afdeling arbejder man med mange forskelligartede opgaver, da vores borgere indlægges med mange problematikker. Vi modtager borgere fra både medicinske og kirurgiske afdelinger, hvilket giver mulighed for at få kompetencer indenfor mange forskellige områder af sygeplejen.
Vi arbejder også med social sygepleje, da vi har borgere med tidligere misbrugsproblematikker.
Din dagligdag
Arbejdsopgaver, du vil skulle stå for, er blandt andet sårpleje, medicinhåndtering, diabetes, sondepleje, koordinering af borgerforløb, samtale med borgere og inddragelse af pårørende.
Det er dit ansvar, at borgeren får den rette pleje og behandling med respekt for den enkelte borgers ønsker. Arbejdsdagen er ofte uforudsigelig, og de planer, du har lagt for dagen, er ikke nødvendigvis sådan dagen forløber.
Din profil
Vi ønsker en kollega, der
- Er fagligt bredt funderet og gerne med erfaring fra rehabilitering
- Har interesse for og lyst til at arbejde med borgergruppen
- Arbejder selvstændigt og kan bevare overblikket
- Selvstændigt byder ind med sin egen faglighed – både monofagligt og tværfagligt
- Er ansvarsfuld
- Har IT-erfaring og gerne erfaring med Cura
- Har en positiv indstilling og godt humør
Hvad du kan forvente af os
- Vi sikrer dig en god introduktion, så du lærer dine kollegaer og resten af huset godt at kende
- Tid til reflektion, sparring og udvikling
- En afdeling med stort fokus på arbejdsmiljø
- Tæt tværfagligt samarbejde i hverdagen for at tilgodese de behov, hver enkelt borger har
- Fokus på et godt læringsmiljø, hvor der er plads til nytænkning, og hvor du har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer og straffeattest.
Stillingen er med fast weekendvagt hver 3. weekend.
Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.
Vi gør opmærksom på, at vi midlertidigt opholder os i Valby, og at vi forventeligt rykker tilbage til Bystævneparken i første kvartal af 2027.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om reference-tjek her.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte assisterende afdelingsleder Amalie på 21 84 23 88 eller e-mail (holder sommerferie uge 30, 31 og 32).
Søg via linket senest mandag den 17. august 2026
Samtaler holdes den 24. august 2026.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.
