Social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til Rehabiliterings- og Korttidscenter – fast stilling og barselsvikariater
Aabenraa Kommune
Har du et ønske om at være en del af et tæt tværfagligt arbejdsmiljø med et stort flow af borgere? Så er det nu du kan gribe muligheden!
Vi søger i alt tre kollegaer – én til en fast stilling og to kollegaer til barselsvikariater. Vi søger primært social- og sundhedsassistenter, men vores kompetencesammensætning på centeret tillader også, at du kan være social- og sundhedshjælper.
Stillingerne er med weekendvagt hver 2. weekend med forventning om, at du arbejder på skift i to vagtlag med afsæt i dine ønsker. På ROK ønsker vi en primær og en sekundær vagttype for at øge kendskabet til arbejdsgange i andre vagtlag, samt at sikre fleksibilitet i vagtplanlægning for både medarbejdere og ledelse.
Hvem er vi?
Rehabilitering- og Korttidscenter – i daglig tale ROK - er et tilbud i Aabenraa Kommune, hvor borgere kan visiteres til et midlertidigt ophold efter fx at have haft et fald i funktionsniveau, som følge af forskelligartede problemstillinger.
Vi er en døgninstitution med 26 midlertidige pladser med et årligt flow på ca. 200 borgere. Hos os varetager vi forskellige forløb, som fx genoptræning og vurdering af fremtidig hjælp eller bolig. Borgerne kommer oftest fra hospitalet, og er i uafklarede forløb, hvilket kræver en målrettet og helhedsorienteret indsats.
Vi har mange bolde i luften ved hvert borgerforløb, og sammen har vi et fælles fokus på at gribe dem. Derfor er vores interne samarbejde og kendskab til hinanden meget vigtigt. Vi er opdelt i to tværfaglige teams med fokus på 13 borgere pr. team. Som ansat på ROK tilkobles du et primært team, således der kan sikres kontinuitet omkring borgerforløbene.
Medarbejderstaben er en dejlig tværfaglig flok, som består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, træningsassistenter, husassistenter, administrativt personale og sygeplejefaglige ledere. Vi har dagligt både ergo- og fysioterapeuter i centeret.
Dine opgaver
Som social- og sundhedsassistent kommer du til at arbejde helt tæt på borgerforløbene. Dine opgaver er alsidige med grene ind i både Servicelov, Ældrelov og Sundhedslov. Opgaverne spænder derfor både fra personlig pleje til diverse sygeplejeopgaver og anden praktisk bistand samt detektivarbejde i hvert borgerforløb.
Som social- og sundhedshjælper er du lige så tæt på borgerforløbene som assistenterne. Her er personlig pleje og rehabilitering de primære opgaver, men der er også mange sygeplejeopgaver, du kan få lov til at udføre gennem udvikling af dine kompetencer.
Vores fremtid
Med Sundhedsreformen i 2024 blev det besluttet, at vi og vores pladser overgår til drift af Region Syddanmark pr. 1. januar 2027.
Dette sker, fordi størstedelen af kommunens midlertidige pladser skal ændres til at hedde sundheds- og omsorgspladser, og dertil kommer der ændringer til rammer og vilkår for borgernes ophold over de kommende år.
Ved en ansættelse på ROK er du fortsat sikret din stilling og løn ved overgang til ansættelse i Region Syddanmark pr. 1. januar 2027. Det er en spændende proces, som vi som center ser frem til. Du kan læse mere om det: Flytning af sundhedsopgaver | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Om dig
Vi forventer, at du
- er uddannet social- og sundhedsassistent med dansk autorisation eller du er social- og sundhedshjælper gerne med erfaring indenfor det somatiske område.
- formår at arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang i samarbejdet med borgeren
- besidder ro, overblik og initiativ
- tager beslutninger og iværksætter handling i akutte situationer
- har en positiv og reflekterende tilgang til dine opgaver samt til samarbejdet med dine kollegaer, samarbejdspartnere og ledere
- trives i et tværfagligt miljø og kan prioritere arbejdsopgaver i en foranderlig hverdag
- har en anerkendende og faglig kommunikation
- fungerer godt i skiftet mellem to vagttyper
Ud over en spændende hverdag tilbyder vi
- en arbejdsplads med ansvar og medindflydelse
- et stærkt tværfagligt team med stor selvstændighed i hverdagen
- medbestemmelse af arbejdsplan/Ønskeplan, der pusles færdig af vores vagtplanlæggere
- stort fokus på kompetenceudvikling med bl.a. tematimer med interne og eksterne undervisere, samt supervision
- løbende udvikling af både faglige og personlige kompetencer, samt teknologiske tiltag, der gør arbejdsgange mere smidige. Bl.a. afprøver vi censorteknologi med kunstig intelligens på vores stuer (Teton.ai)
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om 1 fast stilling og 2 barselsvikariater med tiltrædelse 1. oktober 2026.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Dog kan der på ansøgers initiativ indgås en konkret dialog om ønsket ansættelsesgrad.
Stillingerne indeholder blandede vagter samt weekendvagter, som beskrevet i indledningen.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Få mere at vide ved henvendelse til centerleder Annette Abspoel Kjær på tlf. 7376 6203 eller til daglig leder Malene Tondering på tlf. 7376 6224.
Du er meget velkommen til, efter aftale, at besøge centret.
Læs mere på vores hjemmeside
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 17. august 2026.
Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler torsdag den 19. august fra kl. 12.00.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og dit CV.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Ansøgningsfrist:
17. august 2026
Tiltrædelse:
1. oktober 2026
Arbejdssted:
Rehabiliterings- og Korttidscenter
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Timeantal:
37
Kontakt:
Annette Abspoel Kjær, tlf. 7376 6203
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune ligger i Sønderjylland tæt på den dansk-tyske grænse og omfatter blandt andet Aabenraa, Rødekro, Tinglev og Padborg. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund i et område præget af internationalt udsyn, stærke fællesskaber og et aktivt erhvervsliv.
