Fast nattevagt til Plejecenter Kærdalen – bliv en del af et stærkt natteam

Vejen Kommune



Kan du lide roen om natten, men trives også i et fællesskab, hvor man hjælper hinanden? Så er du måske vores nye kollega.

På Plejecenter Kærdalen søger vi en social- og sundhedshjælper til en fast nattevagtsstilling. Vi leder efter en kollega, som har hjertet med i arbejdet, sætter pris på godt samarbejde og ønsker at gøre en forskel for vores borgere – også når resten af huset sover.

Hos os er du aldrig alene
Selvom du har ansvar for din egen afdeling, er du en del af et stærkt natteam. Vi sparrer med hinanden, hjælper hinanden og bruger hinandens forskellige kompetencer, når der er brug for det. Vi ved, at de bedste nætter er dem, hvor vi løfter opgaverne sammen.

På Kærdalen møder du engagerede social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, som prioriterer et godt arbejdsmiljø, humor og en hjælpende hånd.

Hvem er vi?
Plejecenter Kærdalen har 105 boliger fordelt på fire afdelinger. Om natten er vi typisk tre eller fire medarbejdere på arbejde, afhængigt af ferie, sygdom og plejetyngde.

Stillingen
Stillingen er på 30 timer om ugen som fast nattevagt. Du arbejder fra mandag til mandag i lige uger. Fra næste år ændres det til ulige uger på grund af kalenderens ekstra uge.

Ønsker du en stilling på op til 37 timer om ugen, vil de øvrige timer planlægges som vagter ved ferie og fravær eller i andre vagtlag på Kærdalen eller i organisationen. Disse vagter vil altid blive planlagt i dialog med dig.

Vi tager en dialog om dine ønsker til timetal ved ansættelsessamtalen.

I Vejen Kommune er der indgået aftale med FOA om et fast nattevagtstillæg på ca. 13.227,02 før skat. Ved ansættelsessamtalen gennemgår vi den samlede lønpakke for hver kandidat.

Som nattevagt på Kærdalen prioriterer vi at lægge ressourcerne hos borgerne. Dette betyder at der kun er ganske få praktiske opgaver om natten. Nattevagten laver dagens første kande kaffe og bager rundstykker i weekenden. Derudover kan der være en kørestol der mangler rengøring.

Vi tilbyder

  • En grundig og tryg introduktion.
  • Et stærkt natteam med dygtige og hjælpsomme kollegaer.
  • En arbejdsplads med høj faglighed og godt samarbejde.
  • Skønne borgere, som fortjener en tryg og omsorgsfuld nat.
  • Mulighed for faglig sparring og indflydelse på udviklingen af nattevagten.
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsglæde og fællesskab betyder noget.

Vi håber, at du

  • er uddannet social- og sundhedshjælper.
  • er mødestabil, positiv og tager ansvar.
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
  • ser dag-, aften- og nattevagter som ét fælles hold, hvor godt samarbejde på tværs er vigtigt.
  • har lyst til at udvikle både dig selv og vores nattevagt.
  • efter oplæring kan indgå som udekørende nattevagt i Vejen Nord og Syd ved behov. Derfor foretrækker vi en kollega med kørekort.

Praktiske oplysninger i forhold til ansøgning
Vi vil gerne have din ansøgning senest d. 25/8. Hvis vi tænker vi kunne være et match vil du blive inviteret til samtale via mail d. 26/8 og med afholdelse af samtale d. 27/8 om eftermiddagen.

Har du lyst til at høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte centerleder Karoline Borrisholt på telefon 21 35 27 16 eller mail , hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Måske er du den kollega, vi mangler – og måske er Kærdalen det sted, du har ledt efter.

Afdeling: Plejecenter Kærdalen

Ansøgningsfrist: 25 August 2026

Placering: Kærdalen 1, 6600, Vejen


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 25.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!