Hagested Naturbørnehus søger pædagog eller pædagogisk assistent
Holbæk Kommune
Vil du gøre en forskel for de mindste børn?
Hagested Naturbørnehus søger en pædagog eller pædagogisk assistent til vores vuggestue pr. 1. september eller snarest derefter. Stillingen er på mellem 30-37 timer.
Vi søger en kollega, som har lyst til at gøre en forskel for børnene hver dag. En voksen, der møder børnene med omsorg, nærvær og nysgerrighed, tager initiativ og bidrager aktivt til leg, læring og fællesskaber.
Vi forventer, at du
- skaber trygge relationer til børnene
- tager initiativ og er aktiv i hverdagen
- er nysgerrig på børnenes perspektiver
- vægter samarbejdet med børn, forældre og kollegaer højt
- er fagligt reflekterende og udviklingsorienteret
I Hagested Naturbørnehus er vi ude hver dag og i al slags vejr. Vi arbejder med natur, bevægelse og bæredygtighed og er certificeret gennem De Grønne Spirer med Det Grønne Flag, Spring Ud-flaget og Bæredygtighedsflaget. Vi har til huse i den gamle skole i Hagested, vi har masser af plads ude og inde. Som giver alle muligheder for at dele børnene i mindre grupper hver dag.
Det vigtigste for os er ikke, hvad du kan sætte på dit CV, men at du har lyst til at gøre en forskel for børnene og være aktivt deltagende i deres hverdag. Kort sagt søger vi en voksen, der har lyst til at være deltagende frem for observerende.
Vi er et mindre integreret børnehus med ca. 45 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn. Vi er en del af Dagtilbudsområde Katrinedal, hvor vi samarbejder på tværs af husene om blandt andet faglig udvikling og fællespasning i lukkedagene.
Alle medarbejdere er uddannet i ICDP, og vi arbejder ud fra, at gode relationer er fundamentet for børns trivsel, udvikling og læring.
Vi vil så gerne vise huset frem, så kontakt pædagogisk leder Jeanne Doose på telefon 72 36 87 86 eller mail .
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og aftale om ny løn. Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist d. 18/8 2026 og der afholdes samtaler d. 24/8 2026 fra kl. 16.00
Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Lokation:
Holbæk
Stillingstype:
Fuldtid
Ansøgningsfrist:
18. august 2026
Ansættelsesdato:
1. september 2026
Kontakter:
Jeanne Vindahl Doose
72368786
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Holbæk Kommune
I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.
