SSH til dag eller aftenvagt Korsør N
Slagelse Kommune
Oprettet
05.08.2026
Ansøgningsfrist
30.09.2026
Ansættelsesdato
samtaler og ansættelse løbende
Ansættelsesforhold
-
Arbejdssted
Slagelse Kommune Linde Alle 56, 4220 Korsør
Kontaktperson
Lone Brøndel 24 22 47 15
Er du ufaglært eller uddannet social- og sundhedshjælper?
Kan du se dig selv bidrage til et godt arbejdsmiljø i mindre teams tæt på borgeren?
Vil du være med til at sikre vores borgere en værdig ældrepleje med afsæt i den nye ældrelov?
Så læs med her…..
Vi er i Slagelse Kommune i en rivende udvikling i forhold til at arbejde i mindre teams og har organiseret os med to teams i hvert område. De to teams i Korsør N Helhedspleje hedder Svenstrup og Tårnborgvej.
For at øge det tværfaglige samarbejde består vores teams af visitator, sygeplejerske, terapeuter, SSA og SSH.
Vi udfører service- og sundhedslovsydelser med fokus på helhedspleje og arbejder med et mentaliserende og rehabiliterende mindset.
Vil du vide mere om de faste teams, kan du se videoen ved at klikke på linket herunder:
- https://dreambroker.com/channel/lytxkacv/gvtqvzf4 (åbner i nyt vindue)
Vi tilbyder en social- og sundhedshjælper stilling på op til 37 timer pr. uge i enten dag- eller aftenvagt og med weekendvagt hver anden weekend.
Vi søger kollegaer, der
- er fagligt dygtige
- er ansvarsbevidste og besidder ordentlighed
- kommunikerer i en god tone både mundtligt og skriftligt
- har en positiv indstilling og en løsningsorienteret tilgang
- bidrager til det gode arbejdsmiljø
- er service-minded og bringer borgerens behov i fokus.
Vi tilbyder
- plads til faglig udvikling – herunder kurser i mentalisering, samarbejde i tværfaglige teams og medicinhåndtering
- en hjemmeplejegruppe med fokus på det gode arbejdsmiljø
- plads til forskellighed
- hjælpsomhed og omsorg for hinanden
- godt humør
- vi arbejder med fokus på den enkelte borgers ressourcer med blik for den rehabiliterende tilgang
- gode tværfaglige samarbejdspartnere
- fokus på den mentaliserende tilgang over for kollegaer, borgere og pårørende.
Vi benytter omsorgssystemet Nexus. Kendskab til Nexus er en fordel, men ikke et krav.
Kan du se dig selv som en del af Korsør Helhedspleje, så send gerne en ansøgning til os.
Ansøgningsfrist
- 30. september 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Flere informationer
Har du spørgsmål til vores ledige stillinger, er du velkommen til at kontakte
- områdeleder Lone Brøndel telefon 24 22 47 15, e-mail
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Slagelse Kommune
Slagelse Kommune ligger på Vestsjælland og omfatter blandt andet Slagelse, Korsør og Skælskør. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund for mere end 80.000 borgere og lægger vægt på faglighed, samarbejde og udvikling på tværs af organisationen.
