Afløser til Psykiatrisk afdeling Vejle

Region Syddanmark

Vil du være med til at gøre en forskel – præcis når det betyder mest?

Vi søger dig, der brænder for mennesker og har lyst til at arbejde i psykiatrien.

Som timelønnet sygeplejerske, SSA, pædagog, fysioterapeut eller ergoterapeut får du muligheden for at afløse det faste personale ved ferie, sygdom eller når der er ekstra brug for dig – i alle vagtlag.

Du bliver en del af et stærkt og engageret Psykiatrisk Afdeling i Vejle, hvor du kan få lov til at opleve flere forskellige specialer:

- Akutmodtagelsen

- Affektivt afsnit (02/03)

- Ældre (04)

- Dobbeltdiagnoseafsnit (05)

- Psykoseafsnit (06/07)

Du står aldrig alene. Du går altid vagt sammen med erfarne kollegaer, der gerne deler deres viden, og du får introduktion, så du hurtigt føler dig tryg og kompetent.

**Vi leder efter dig, der:**

- Har erfaring fra psykiatrien (sengeafsnit, socialpsykiatri eller lokalpsykiatri)

- Finder mening i at arbejde med mennesker med psykiske lidelser

- Trives i en uforudsigelig hverdag og møder den med positivitet og fleksibilitet

- Er motiveret, engageret og har lyst til at udvikle dig fagligt

**Det, der virkelig tæller for os, er dig som menneske:**

- Du er robust – både fysisk og psykisk – og kan bevare roen og overblikket, også når det stormer

- Du møder mennesker uden fordomme og med ægte medmenneskelighed

- Du er tålmodig, ansvarsbevidst og struktureret

- Du har et brændende ønske om at arbejde med akutte patienter og den psykiatriske sygepleje

**Til gengæld får du:**

- Et job, der giver mening hver eneste dag

- Kollegaer, der løfter i flok og deler både viden og omsorg

- Et stærkt fællesskab præget af respekt og et godt arbejdsmiljø

- Et individuelt introduktionsforløb med mulighed for følgedage, så du får den bedste start

Hvis du har lyst til at være en del af noget større – og samtidig have friheden ved at arbejde timelønnet – så hører vi gerne fra dig.

**Kontakt os gerne for en uformel snak:**

Oversygeplejerske Mie Patrzalek, tlf. 2912 6489

Oversygeplejerske Louise Foldager, tlf. 2130 0483

**Ansøgningsfrist: 1. december 2026**

Samtaler afholdes løbende – vi glæder os til at møde dig!

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Vejle

Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent

Arbejdstid: 8

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 01-12-2026

Ansøgningsfrist: d. 1. december 2026


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 01.12.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.12.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!