Pædagog til Dagtilbuddet
Lyngby-Taarbæk Kommune
Kan du skabe en meningsfuld hverdag og fastholde en struktur?
Uddannet Socialpædagog - gerne med erfaring - søges til internt dagtilbud for voksne med funktionsnedsættelser og autisme på Bostedet Chr. X’s Alle.
Har du lyst til at gøre en forskel i hverdagen for voksne med funktionsnedsættelser og autisme?
Bostederne Chr. X's Allé og Carlshøjvej søger en nærværende og erfaren pædagog til fuldtidsstilling på Bostedets interne Aktivitets- og Samværstilbud (SEL §104) beliggende på Chr. X’s alle 97.Om stillingen
I Dagtilbuddet er seks voksne beboere i dagbeskæftigelse, alle med udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret. De har alle behov for tæt støtte i hverdagen, da de har lavt funktionsniveau og begrænsede kommunikative evner.
Dagligdagen i Dagtilbuddet er struktureret og tilrettelagt med fokus på trivsel, forudsigelighed og udvikling. Vi arbejder med individuelle uge- og dagsskemaer og benytter pædagogiske redskaber som sanseprofiler, visuel støtte, low arousal-tilgang, strukturerede samtaler og systematisk dokumentation. Opgaverne spænder fra pædagogiske indsatser til personlig pleje, måltidssituationer og pædagogiske aktiviteter.
Du skal være med til at skabe en tryg, forudsigelig og meningsgivende hverdag for vores voksne beboere, hvor trivsel, udvikling og aktivitet er i fokus.
Du bliver en del af et fast team på seks dedikerede medarbejdere, der samarbejder tæt om
opgaverne i hverdagen og brænder for professionelt omsorgsarbejde.
I bestræbelserne på at skabe en sammenhængende dag for beboerne, starter din dag ude i borgerens bo-enhed, hvor du hjælper en borger i gang med dagen. Herefter følges I ad til dagtilbuddet, hvor dagens aktiviteter starter.Vi tilbyder:
- En arbejdsplads, hvor vi er nysgerrige på nye og bedre metoder til at løse kerneopgaven, og hvor vidensdeling er en naturlig del af det daglige arbejde
- Professionelt samarbejde på tværs af alle teams på Bostedet Chr. X’s Allé med bl.a. pædagoger, SOSU-assistenter, sygeplejersker og ergoterapeuter
- Et engageret team i udvikling, hvor du vil få mulighed for at sætte dit præg.
- Du bliver en del af et engageret team, der har fokus på beboernes trivsel og udvikling.
- En nærværende og anerkendende ledelse, der vægter faglighed, samarbejde og medinddragelse højt.
- Et godt og professionelt arbejdsmiljø med fokus på den enkelte
- Faste teammøder hver 2. tirsdag, samt løbende supervision
- Oplæring i forhold til dit arbejde med beboerne, både via en mentorordning og sidemandsoplæring med dine nærmeste kollegaer.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet socialpædagog – gerne med erfaring indenfor området
- Har erfaring i arbejdet med mennesker indenfor autismespektret
- Er tålmodig og har benene solidt plantet på jorden
- Trives godt i en forudsigelig og struktureret dagligdag
- Har erfaring med dokumentation eller lyst til at lære det - vi benytter CURA Social
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team
- Har kørekort til almindelig bil.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med SL og KL.
Vi tilbyder løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Herudover kan der forhandles tillæg i forhold til kvalifikationer efter aftale om ny løn. Der vil blive indhentet referencer og straffeattest før et eventuelt tilbud om ansættelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og arbejdstiden er på hverdage i tidsrummet kl. 07.30–15.00.
Tiltrædelse pr. 1. december 2026 eller snarest muligt.Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2026 kl. 12.00.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler og opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jørgen Fregerslev på telefon 23 44 80 24.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om os, kan du besøge vores hjemmeside
Lyt til SL’s podcast, hvor en afdelingsleder og medarbejder fortæller om pårørendesamarbejdet.
Se et eksempel på, hvordan bostedet afvikler sociale arrangementer for borgere og pårørende
Bostedet er er en del af Center for Social Indsats i Lyngby- Taarbæk Kommune, og vi henter vores værdier i LTK´s værdigrundlag. Det finder du her: www.ltk.dk/job-i-kommunen/leder-og-medarbejdergrundlag
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune er en stor og alsidig arbejdsplads med 4.500 engagerede medarbejdere. En arbejdsplads hvor vi prioriterer stærkt kollegaskab, professionel ledelse, fleksibilitet og udsyn.
