Ufaglært respiratorisk hjælper søges til fast stilling i Fredericia
Carelink Gruppen
Vil du arbejde som respiratorisk hjælper i et fast team, og ønsker du at gøre en forskel? Så er det måske dig, vi leder efter!
Jobbeskrivelse
Borgeren en mand på 63 år med Dissimineret sclerose. Han har respirator Triology Evo med fugter.
Han har brug for fuld kompenserende pleje, hvor Kommunen kommer og hjælper med de daglige gøremål.
Vi varetager både den respiratoriske overvågning og de kommunale ydelser i hjemmet.
Der er tale om en stilling på 24 timer om ugen i dag og aftenvagter
Der er tale om 8 timers vagter fra kl. 07.00 til 15.15 og 15.00 til 23.15 samt hver anden weekend.
Opstart vil være hurtigst muligt.
Erfaring med respiratorisk overvågning er ikke et krav. Du vil modtage en grundig sidemandsoplæring på 60 timer af dine kommende kolleger på teamet samt en kursusdag på respirationscenteret. Du vil derfor være i trygge hænder og blive uddannet som respiratorisk hjælper.
Du vil have en fast teamleder fra Carelink, som bliver din daglige sparringspartner, når du har spørgsmål. Der vil desuden altid være mulighed for at kontakte en døgnbemandet hotline, hvis du får brug for akut hjælp.
Derudover sørger vi for, at dine faglige kompetencer bliver vedligeholdt og opdateret gennem vores løbende udbud af kurser.
Vi kan tilbyde dig
- 8 timers vagter
- fast arbejdssted
- ferie i henhold til ferieloven
- løn under sygdom
- attraktiv pensionsordning
- opsigelsesvarsel
- løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA), indgået mellem FOA og Dansk Erhverv
Hvad forventer vi af dig?
- Du er ufaglært og ønsker at gøre en forskel
- Du er tålmodig
- Du har lyst til at arbejde med respiratorisk overvågning
- Du har en robust og beslutsom karakter
- Du er omsorgsfuld og ansvarsfuld
- Du er respektfuld i dine relationer og over for dine omgivelser
- Du møder alle værdigt og ligeværdigt
- Du kan arbejde selvstændigt og er tryg ved at træffe egne beslutninger
- Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner
Du formår at skabe trygge rammer og være nærværende, samtidig med at du kan mærke, når borgeren har brug for et lyttende øre, en håndsrækning eller noget helt tredje. Den gode omsorg findes nemlig i detaljen.
Og så er det et ekstra plus, hvis du samtidig er glad og humørfyldt og evner at sprede god og positiv energi i din egen og andres hverdag.
Vil du være med til at føre Carelinks kerneværdier ud i livet?
Kan du se dig selv som en del af en organisation med hjerterne og værdierne på rette sted? Brænder du, ligesom os, for at skabe rammerne for det bedst mulige liv for alle med brug for vores hjælp?
Vi har respekt for hinanden, vi finder løsninger, og vi gør det ordentligt.
Så skynd dig til tasterne og send en ansøgning til os.
Vi afholder samtaler løbende.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Hanne Bowman
Tlf.: +45 44224243
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Carelink Gruppen
Carelink er Danmarks hurtigst voksende leverandør af omsorg til borgere og patienter i social- og sundhedssektoren. Med flere end 13.000 kompetente vikarer og teammedarbejdere tilknyttet, er vi blandt landets absolut største formidler af de rette sundhedsfaglige medarbejdere til de rette pleje- og sundhedsopgaver. Vi dækker hele landet og vores dygtige kollegaer varetager hver dag tusindvis af social- og sundhedsfaglige opgaver overalt i Danmark.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
