Social- og sundhedshjælper til aftenvagt 15.00-21.00
Frederiksberg Kommune
Flintholm Plejeboliger Team 2
Faglighed med hjertet, hver beboer, hver dag
På Flintholm Plejeboliger bor der 50 mennesker med hver deres livshistorie, ressourcer og behov. Deres hverdag er ofte kompleks, og derfor prioriterer vi høj faglighed, nærvær og en personcentreret tilgang, hvor beboernes livskvalitet og selvbestemmelse altid er i centrum.
Vi søger en social- og sundhedshjælper til vores aftenteam, som vil være med til at skabe det gode ældreliv for vores beboere. Vi ønsker en kollega, der trives i et arbejdsfællesskab, hvor samarbejde, respekt og omsorg er fundamentet for både plejen og vores relationer til hinanden.
Et fagligt miljø, der gør dig tryg og kompetent
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hver dag arbejder med:
- Demensfaglighed og forståelse for adfærd, kommunikation og relationer
- Den personcentrerede tilgang, hvor beboernes livshistorie og ønsker er udgangspunktet for plejen
- Omsorg og pleje til beboere med komplekse behov
- Et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor alle faggruppers kompetencer bringes i spil
- Faglig sparring, refleksion og læring i trygge rammer
Hos os står du aldrig alene i de svære situationer.
Vi tilbyder dig
- Et grundigt introduktions- og oplæringsforløb
- Et velfungerende aftenteam med høj faglighed og godt kollegaskab
- Selvstændighed i opgaverne med mulighed for sparring og støtte
- En nærværende ledelse, der understøtter både faglighed og trivsel
- Et arbejdsmiljø med humor, hjerterum og fokus på den gode stemning
- Mulighed for at være med til at skabe tryghed og livskvalitet for beboerne i aftentimerne
Hvem er du?
- Uddannet social- og sundhedshjælper
- Motiveret for at levere omsorg og pleje af høj kvalitet
- Arbejder med respekt for beboernes ønsker, ressourcer og selvbestemmelse
- Trives i et stærkt arbejdsfællesskab og bidrager positivt til samarbejdet
- Er professionel, ansvarsbevidst og mødestabil
- Kan se dig selv i ældrelovens værdier om selvbestemmelse, tillid, indflydelse og frisættelse
Hos os må man gerne være noget særligt – fordi vores beboere er det.
Kom og mærk stemningen
Har du lyst til at komme forbi til en uformel snak og lige mærke stemningen, så er du altid velkommen indenfor.
Vi gør opmærksom på, at vi allerede har en kandidat til stillingen. Stillingen opslås dog fortsat, og vi opfordrer derfor interesserede ansøgere til at sende en ansøgning, da vi ønsker det bedst mulige match til vores arbejdsfællesskab og beboere.
Ansøgningsfrist senest fredag d. 2.10.2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Løn forhandles med forhandlingsberettigede organisation.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Bo Fang på telefon 28982095/ mail eller afdelingsleder Lisbeth Lundgren Petersen
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Afdeling: Sundhed- og Omsorgsafdeling
Ansøgningsfrist: 02 October 2026
Placering: Frederiksberg, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Frederiksberg Kommune
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere.
