Social- og sundhedsassistent til E-teamet – skab nærvær gennem skærmen

Mariagerfjord Kommune



Har du lyst til at bruge din SSA-faglighed på en ny måde – og være med til at udvikle fremtidens hjemmepleje?
Så er det måske dig, vi søger til vores E-team i Mariagerfjord Kommune.

I E-teamet yder vi digital omsorg til borgere i eget hjem gennem skærmbesøg. Her bruger du din faglighed til at skabe tryghed, struktur og nærvær og understøtte borgerens selvstændighed og mulighed for at mestre sin egen hverdag.

Det får du hos os
Vi tilbyder en aftenvagtstilling på 37 timer ugentligt – eller efter aftale med tiltrædelse 1. december 2026 eller efter aftale. Arbejdstiden er kl. 15.00–23.00, og der arbejdes hver 2. weekend.

Du bliver en del af et fagligt fællesskab med sparring og udvikling og får grundig introduktion og oplæring i arbejdet i E-teamet. Teamet er fysisk placeret på Tempovej i Hadsund.

Din rolle i E-teamet
Skærmbesøg er mere end et opkald. Du skal kunne skabe tillid og nærvær gennem skærmen og samtidig bruge din faglighed til at observere, spørge ind og vurdere borgerens behov og trivsel.

Du gennemfører skærmbesøg, støtter og vejleder borgeren, dokumenterer dine observationer og samarbejder med kolleger og øvrige fagpersoner, når der er behov for koordinering omkring borgeren.

E-teamet er fortsat i udvikling, og du får også mulighed for at bidrage til at afprøve og udvikle nye arbejdsformer og være nysgerrig på, hvilke borgere der kan have gavn af et tilbud fra E-teamet.

Samarbejde og fællesskab
I Ældre og Omsorg i Mariagerfjord Kommune er vi ansat til to ting: faglighed og samarbejde.

Det gælder også i E-teamet.

Selvom kontakten til borgeren foregår digitalt, står du ikke alene. Samarbejdet med kolleger, den øvrige hjemmepleje og andre fagpersoner er afgørende for, at borgeren oplever sammenhæng og får den rette hjælp på det rette tidspunkt.

Du skal derfor både trives med at arbejde selvstændigt og have lyst til at være en aktiv del af et fagligt fællesskab.

Hvem er du?
Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent, og som:

  • har en sikker faglighed og tager ansvar for dine faglige vurderinger
  • kan skabe tillid, tryghed og nærvær gennem digital kontakt
  • har gode kommunikative evner og blik for det enkelte menneske
  • er nysgerrig på teknologi og nye arbejdsformer
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig vægter samarbejde højt

Du behøver ikke være ekspert i teknologi. Det vigtigste er, at du har mod på at lære. Erfaring fra hjemmeplejen er en fordel.

Vil du være med?
Så send os din ansøgning og fortæl, hvem du er, og hvad der motiverer dig ved at arbejde med digital omsorg og skærmbesøg. Vi glæder os til at møde dig.

Praktisk info
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.

Kørekort er en forudsætning for stillingen.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Maja Maria Andersen på eller telefon 20 34 57 19.

Ansøgningsfrist: 11.10.26

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.

Afdeling: Hjemmepleje Hadsund

Ansøgningsfrist: 11 October 2026

Placering: Tempovej 1, 9560, Hadsund


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 11.10.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 11.10.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!