Vores nattevagtsteam mangler en omsorgsmedhjælper på Fenrishus

Region Midtjylland



Er du den, der skaber ro, når resten af huset sover?
På Fenrishus søger vi en omsorgsmedhjælper til vores nattevagtsteam.

Vi får flere børn og unge, og derfor har vi brug for endnu en kollega, som har lyst til at være en vigtig del af deres hverdag – også om natten.

Måske er du den type, der naturligt lægger mærke til, når et barn har brug for lidt ekstra nærvær.
Måske kan du bevare roen, når noget uventet opstår.
Måske er du nysgerrig på mennesker og har lyst til at forstå, hvad der ligger bag en reaktion.
Og måske er du samtidig typen, der møder ind med lyst til at være en del af et hold – og som hellere spørger: “Hvad kan vi gøre?” end “Hvorfor skal vi nu det?”

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Om jobbet
Som nattevagt på Fenrishus arbejder du med børn og unge med komplekse problemstillinger og forskellige behov for støtte, omsorg og pleje.

Natten handler ikke bare om at være til stede, mens børnene sover. Du er en vigtig del af deres tryghed, trivsel og livskvalitet – og du skal kunne være nærværende og opmærksom på det enkelte barns behov, også når kommunikationen ikke nødvendigvis foregår med ord.

Vi arbejder professionelt og fagligt med børnene og de unge, men vi tror på, at faglighed og menneskelighed skal følges ad.

Derfor betyder det noget for os, at du:

  • møder børnene og de unge med ro, respekt og varme
  • er nysgerrig på det enkelte menneske frem for at tro, du allerede kender svaret
  • kan tage ansvar og handle, når situationen kræver det
  • bidrager aktivt til et godt samarbejde med dine kolleger
  • tør bringe dine observationer og idéer i spil, udvikling tages seriøst af ledelsen
  • kan se muligheder og løsninger – også når noget er svært
  • har lyst til at lære og udvikle dig fagligt
  • forstår værdien af det tværfaglige samarbejde
  • kan være nærværende og omsorgsfuld uden at miste din professionalisme
  • Det er et krav at du har kørekort

Du behøver ikke kunne det hele fra start. Vi sørger for individuelt introduktions-program.

Har du erfaring med børn og unge med komplekse behov, er det selvfølgelig en fordel. Men det vigtigste er, at du har lysten, nysgerrigheden og respekten for det menneske, du står overfor. Resten kan vi være med til at lære dig.

Du bliver en del af et nattevagtsteam
Selvom det meste af huset sover om natten, er du aldrig bare “alene på arbejde”.

Du bliver en del af et større nattevagtsteam og en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på åbenhed, dialog og på at hjælpe hinanden. Aktuelt er der mindst 4 fra nattevagtsteamet på arbejde hver nat.

Vi har brug for kolleger, der har lyst til at være med til at skabe en kultur, hvor vi deler viden, spørger hinanden til råds og tager ansvar for både børnene, de unge og hinanden.

For os er en god kollega ikke nødvendigvis den, der altid har svaret.
Det er også den, der er nysgerrig, siger til og fra på en ordentlig måde, hjælper en kollega, når der er brug for det – og bidrager til, at det er rart at gå på arbejde.

Det vigtigste er børnene
På Fenrishus er barnets og den unges behov omdrejningspunktet.

Vi arbejder med omsorg, nærvær, lindring og livskvalitet og med respekt for, at hvert barn og hver ung er et menneske med sin egen historie, sine egne ressourcer og sine egne behov.

Det kræver faglighed. Men det kræver også hjerte, blik for det enkelte menneske og modet til at være til stede – også når det er svært.

Hvis du kan se dig selv i det, vil vi gerne høre fra dig.
Erfaring er en fordel – men din tilgang til mennesker betyder mindst lige så meget.

Om Fenrishus og SBU
Fenrishus er en afdeling under Specialområde Børn og Unge (SBU) og ligger på Fenrisvej i Aarhus. Her modtages børn og unge i alderen 0-25 år, med massive og varige psykiske og fysiske handicap. På Fenrishus arbejder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger og terapeuter i et stærkt tværfagligt miljø.

Gennem observationer og plejemæssige tiltag sikrer vi, at børnene og de unges helbred er bedst muligt. Vi behandler, i samarbejde med speciallæge i pædiatri, de komplikationer børnene og de unge har eller får, som følge af deres handicap.
Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med børnenes forældre.

Da alle børn og unge på Fenrishus har diagnoser af livstruende karakter, og deraf kortere forventet levetid, arbejdes ud fra den palliative tilgang, hvilket kort fortalt indebærer fokus på lindring af lidelse, samt livskvalitet for det enkelte barn/ung og dennes familie.

SBU består af flere specialiserede afdelinger, interne skoler og specialbørnehaver. Derudover tilbyder vi STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud. Det gør organisationen i stand til at træde til, når kommunerne efterspørger et særligt specialiseret tilbud. For os er det en vigtig samfundsmæssig opgave at skabe muligheder for de mest udsatte børn og unge. Du kan læse mere på vores hjemmeside.

Arbejdstid:
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Hvis lavere timetal ønskes, er der mulighed for at aftale dette.

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem SL og Danske Regioner.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Hanna Ramlov på tlf.: 24 26 80 12 eller søge oplysninger på vores hjemmeside: www.sbu.rm.dk.

Ansøgningsfrist den 23. oktober 2026, med ansættelse snarest muligt.

Samtaler afholdes den 26.oktober fra kl. 7.30.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Afdeling: SBU Fenrishus

Ansøgningsfrist: 23 October 2026

Placering: Fenrisvej 37, 8210, Århus V, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.10.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.10.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!