Pædagogiske kolleger til daginstitution Mariehønen
Høje-Taastrup Kommune
Mariehønen er lige blevet udvidet med en ny børnehavegruppe, og du får derfor en sjælden mulighed for at være med til at forme både børnenes hverdag og den pædagogiske praksis i hele institutionen. Vi søger engagerede kollegaer, der sammen med os vil være optaget af at skabe den røde tråd i vores arbejde på tværs af hele huset.
Om Mariehønen
Mariehønen er et mindre børnehus med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Der er både en ledig stilling hos de største og de mindste, så vi vil forsøge at målrette din ansættelse til dine ønsker og kompetencer.
Vi har fået en ny tilbygning i børnehaven og med den har vi fået en unik mulighed for at skabe nye rammer for leg, bevægelse og læring – både inde og ude. Vi er derfor i gang med en spændende proces med at indrette lege- og læringszoner og have faglige drøftelser løbende, som er vigtige for, at vi lykkes med vores arbejde.
Vi er en stabil og mangfoldig personalegruppe, der arbejder tæt sammen på tværs af huset. Det giver en helt særlig ro og tryghed i børnenes hverdag. Vi lægger vægt på tryghed, nærvær og faglighed og har et fælles ansvar for, at børnene trives og udvikler sig i en overskuelig og genkendelig hverdag.
Bus og tog kører lige til døren, så det er nemt at komme til og fra arbejde i Mariehønen.
Om stillingen og opgaven
Dine opgaver bl.a. være at:
- Skabe trygge og stimulerende rammer ved atorganisere og planlægge hverdagen, så børnene kan lege, lære og udvikle sig i deres eget tempo.
- Sikre struktur og overblik ved at arbejde systematisk og bruge IT, dokumentation og visuelle redskaber som piktogrammer og konkreter til at skabe overblik for både børn og voksne.
- Styrke sproget ved aktivt at bidrage til vores sprogarbejde og understøtte børnenes sproglige udvikling gennem leg og aktiviteter.
- Skabe gode børnefællesskaber ved at have blik for, hvordan vi organiserer aktiviteter og rum inde og ude, så børnene oplever sig som en del af et fællesskab.
Du får stor mulighed for at bidrage med din faglighed og dine idéer og være med til at sætte retning og styrke sammenhængskraften i hele institutionen.
Samarbejde, faglighed og udvikling
I Mariehønen prioriterer vi:
- Tæt samarbejde og fælles refleksion
- Faste sparringsmøder og planlagt forberedelsestid
- Systematisk opfølgning på vores pædagogiske praksis
I det kommende år bliver vi understøttet af kommunens pædagogiske udviklingsteam i forbindelse med opstart og implementering af Nest. Vi anvender bl.a. KIDS og sprogværktøjer i vores udviklingsarbejde, og du får naturligvis en grundig introduktion til det hele.
Mariehønen er en del af klynge A, hvor vi samarbejder på tværs om pædagogisk udvikling, arbejdsmiljø og fælles initiativer. Vi prioriterer faglig sparring og udvikling højt og i Høje Taastrup Kommune er der gode muligheder for efteruddannelse, fx som sprogvejleder eller fagligt fyrtårn.
Vi ønsker desuden med tiden at blive uddannelsesinstitution, så der vil også være mulighed for at blive praktikvejleder.
En god start betyder noget
Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, gør vi os umage for, at du lander godt hos os. Vi ved nemlig, hvor vigtigt det er. Derfor får du:
- et fast onboardingforløb
- en makker fra første dag
- tæt sparring og støtte i praksis
Hos os skal du føle dig velkommen – både fagligt og menneskeligt.
Hvem søger vi?
Vi søger pædagoger, PAU’er eller pædagogmedhjælpere, der:
- Er optaget af børns trivsel, relationer og fællesskaber
- Kan skabe struktur og overblik i hverdagen
- Trives i samarbejde og bidrager aktivt i personalegruppen
- Har lyst til faglig refleksion og udvikling
Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, er mindre vigtigt – det afgørende er din motivation for opgaven og dit engagement i arbejdet med børnene.
Praktiske oplysninger
Stillingerne er på 37 timer. Ansættelse pr. 1. december 2026 med mulighed for tidligere start.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er torsdag den 15. oktober 2026
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 20. oktober 2026.
Ansøgning, CV og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Vil du høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at sende en sms til pædagogisk leder Inger Marie Jensen på 21364370 - så giver Inger dig et kald.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Daginstitution Mariehønen
Ansøgningsfrist: 15 October 2026
Placering: Marievej 2, 2630, Taastrup
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune ligger vest for København og er en af hovedstadsområdets største kommuner med stærke transportforbindelser, et aktivt erhvervsliv og store byudviklingsprojekter. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at skabe velfærd, service og udvikling for borgere og virksomheder og lægger vægt på innovation, samarbejde og mangfoldighed.
