Social- og sundhedsassistent søges til aftenvagt i hjemmeplejen, Albertslund.
Albertslund Kommune
Er du social- og sundhedsassistent, og har du hjerte for helhedspleje og for sårbare ældre borgere? Så kan vi brug dig i vores aftenvagtsteam.
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Vi er en kommune i rivende udvikling, og vi får flere, særligt ældre og komplekse borgere, der har brug for vores pleje, omsorg og støtte.
Som social- og sundhedsassistent om aftenen vil du indgå i den daglige helhedspleje- og opgaveløsning for borgerne, hvor vores kerneopgave er at skabe livskvalitet og et godt hverdagsliv.
Fundamentet i Albertslund hjemmepleje er mindre teams tæt på borgerne.
Vi er særligt stolte af implementering af tværfaglig borgersparring.
Du kommer til at opleve nærværende ledelse i aftenvagten.
Vi søger en ny kollega, som:
- Kan lide at arbejde i borgernes hjem.
- Forstår og sætter en ære i at samarbejde
- Kan se sig selv arbejde med borgere i alle livsfaser og livsvilkår
- Ønsker at bidrage med angement og faglighed
- Er opsøgende og engageret
- Der ønsker at udvikle sig
Vi tilbyder:
- En grundig introduktion, hvor du vil følge et skemalagt intro program med en mentor tilknyttet og løbende ledersparring/samtaler med fokus på en god opstart
- Introduktion til vores dokumentationssystem CURA mm
- En arbejdsplads, hvor samarbejde, trivsel og et godt arbejdsmiljø har første prioritet
- En aftenvagt hvor ”vi holder af hverdagen sammen med borgerne”
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Distriktsleder
Thorbjørn Graungaard
Vi kan lige nu tilbyde følgende stilling
- Fast aftenvagtstilling 28timer
- Weekendvagt hver 2. weekend
Tiltrædelse 1. november 2026 eller efter aftale - Fuldtid kan aftales.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 27 oktober 2026. Samtaler afholdes løbende.
Det praktiske
Arbejdsstedet Hjemme og sygeplejen Albertslund, Værkstedsgården 12, 2620 Albertslund.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation. Ved tilbud om ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Hjemme- og sygeplejen
Ansøgningsfrist: 27 October 2026
Placering: Værkstedsgården, 12, 2620, Albertslund, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Albertslund Kommune
Albertslund Kommune er en offentlig virksomhed opdelt i to overordnede direktørområder, der dækker henholdsvis By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse samt Børn, Sundhed & Velfærd. Organisationen fungerer som en politisk ledet arbejdsplads med fokus på at omsætte strategiske visioner til konkrete borgerrettede løsninger.
