Social- og sundhedsassistent til geriatrisk sengeafsnit G16
Region Hovedstaden
Brænder du for sygeplejen til komplekse patienter, og vil du være med til at udvikle fremtidens geriatri?
- Ønsker du en grundig introduktion, hvor du ikke indgår i normeringen den første måned, får tildelt en mentor og et individuelt tilrettelagt onboardingforløb?
- Har du interesse for både akutte og komplekse patientforløb med fokus på helhedsorienteret pleje og behandling?
- Motiveres du af at arbejde tværfagligt og bidrage til at skabe de bedst mulige patientforløb?
- Sætter du pris på et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til at være ny og udvikle sig?
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så er G16 på Bispebjerg Hospital måske din nye arbejdsplads.
Vi søger en social- og sundhedsassistent til et vikariat med ansættelse hurtigst muligt i et 1 årig vikariat.
Jeg vil også meget gerne invitere dig forbi til en uforpligtende kop kaffe, hvor du kan høre mere om afsnittet, kollegaerne og de spændende arbejdsopgaver.
Mit navn er Sylvia Juda-Jensen, og jeg er oversygeplejerske på G16.
Vi tilbyder
En grundig introduktion med fokus på dig
Vi ved, at en god start er afgørende for både trivsel og faglig udvikling.
Derfor indgår du ikke i normeringen den første måned, hvor du følger din mentor tæt. Mentoren har ansvar for at introducere dig til arbejdsgange, kultur og patientforløb, samtidig med at I løbende følger op på din udvikling og trivsel.
Dit onboardingforløb tilpasses dine erfaringer, kompetencer og behov. Du bliver introduceret til relevante samarbejdspartnere og faggrupper, så du får et godt fundament for dit arbejde hos os.
Introduktionen stopper ikke efter den første måned. Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling gennem undervisning, læring i praksis og løbende dialog med både mentor og ledelse.
Et arbejdsmiljø præget af fællesskab og respekt
På G16 lægger vi stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor tillid, respekt og hjælpsomhed er grundlæggende værdier.
Vi tror på, at arbejdsglæde og høj faglighed går hånd i hånd. Derfor prioriterer vi samarbejde, humor og en kultur, hvor vi hjælper hinanden i hverdagen.
Som oversygeplejerske vægter jeg nærværende ledelse og en åben dialog med medarbejderne højt. Jeg gør mig umage for at imødekomme individuelle ønsker til vagtplanen, fordi en god balance mellem arbejdsliv og privatliv er vigtig for trivsel og arbejdsglæde.
Hvem er vi?
G16 er en del af Medicinsk Enhed på Bispebjerg Hospital.
Vi har plads til 16 patienter og en gennemsnitlig indlæggelsestid på cirka 5 dage. Vores patienter er ofte ældre mennesker med komplekse og sammensatte problemstillinger, hvilket gør hverdagen både spændende og fagligt udfordrende.
I vores geriatriske patientforløb arbejder vi blandt andet med:
- Akutte og kroniske medicinske problemstillinger
- Palliation og terminal pleje
- Optimering af funktionsevne
- Socialmedicinske problemstillinger
- Tværfaglig udredning og behandling
Vi har stor fokus på patientinddragelse og afholder målsamtaler, hvor patientens ønsker og mål for forløbet er i centrum.
Du bliver en del af en mangfoldig medarbejdergruppe med forskellige erfaringer, aldre og faglige baggrunde. Vi samarbejder tæt med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætister om at skabe sammenhængende patientforløb.
I afsnittet arbejder vi teamorganiseret for at styrke samarbejdet omkring dagens opgaver og sikre den bedste behandling og pleje af patienterne.
Vi søger dig, der
- Er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Gerne har erfaring fra hospitalsvæsenet eller det medicinske speciale.
- Sætter patienten i centrum og værdsætter fællesskab, anerkendelse og rummelighed.
- Er nysgerrig, engageret og motiveret for at udvikle dine kompetencer.
- Bidrager positivt til et arbejdsmiljø præget af tillid, respekt og godt samarbejde.
Stillingen er i blande vagter og med weekendvagt hver 2. weekend.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte mig eller kigge forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak.
Sylvia Juda-Jensen
Oversygeplejerske, G16
Telefon: 21 18 24 37
Mail:
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 11. oktober 2026
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende.
Løn gældende i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist: d. 11. oktober 2026
Lokation: Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
