Sundhedsfaglig medarbejder søges til nyt botilbud i Solrød Kommune
Solrød Kommune
Vil du være med til at skabe et nyt botilbud og sætte dit præg på faglighed, kultur og arbejdsgange fra begyndelsen?
Har du en sundhedsfaglig uddannelse og lyst til at kombinere din faglighed med relationsarbejde og støtte til mennesker med psykiske og sociale udfordringer?
Så er du måske vores nye sundhedsfaglige medarbejder på Solbækken.
Vi søger én sundhedsfagligt uddannet medarbejder til en fast fuldtidsstilling i vores nye botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108.
Vær med til at skabe Solbækken
Solbækken er et nyt botilbud med fire pladser for voksne med psykiske vanskeligheder, psykisk sårbarhed, social udsathed og nedsat hverdagsmestring. Borgerne har behov for en stabil boligramme og en sammenhængende indsats, som er mere omfattende end den støtte, der kan tilbydes i egen bolig.
Du bliver en del af det team, der skal opbygge Solbækken og skabe en tryg og meningsfuld hverdag for borgerne. Samtidig får du en særlig rolle i forhold til at styrke det sundhedsfaglige blik og udvikle sikre og tydelige arbejdsgange på området.
En tværfaglig hverdag tæt på borgerne
Borgerne kan blandt andet have vanskeligheder med at strukturere hverdagen, fastholde en bolig, indgå i relationer og tage vare på egen sundhed. Nogle kan desuden have lettere kognitive funktionsnedsættelser, problematisk brug af rusmidler eller hoarding-adfærd.
Solbækken er ikke et behandlings- eller misbrugstilbud, men vi samarbejder med praktiserende læger, behandlingspsykiatrien og andre relevante sundheds- og behandlingstilbud.
Du indgår i den daglige støtte på lige fod med dine kolleger, men bidrager samtidig med din særlige sundhedsfaglige viden. Arbejdet tager udgangspunkt i borgerens egne håb, ønsker, ressourcer og mål.
Dine primære opgaver bliver at:
- Understøtte borgerne i at tage vare på deres fysiske og psykiske sundhed.
- Observere og reagere fagligt på ændringer i borgernes helbred, trivsel og funktionsniveau.
- Varetage og understøtte sikker medicinhåndtering.
- Koordinere og samarbejde med læger, behandlingspsykiatri og øvrige sundhedsfaglige aktører.
- Bidrage til sundhedsfaglige vurderinger, dokumentation og udvikling af arbejdsgange.
- Være sparringspartner for kolleger og styrke den sundhedsfaglige opmærksomhed i teamet.
- Opbygge stabile relationer og understøtte borgernes struktur, hverdagsmestring og selvstændighed.
Vores faglige fundament
På Solbækken arbejder vi recoveryunderstøttende, rehabiliterende og relationsbaseret. Vi møder borgeren som et menneske med egne erfaringer, ressourcer og muligheder og lægger vægt på tryghed, kontinuitet og indflydelse på eget liv.
Vi arbejder blandt andet med Motiverende Samtale, social færdighedstræning, harm reduction og støtte ved hoarding-adfærd. Som sundhedsfaglig medarbejder skal du kunne bringe din egen faglighed i spil inden for denne fælles tilgang.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller har en anden relevant sundhedsfaglig uddannelse.
- Har erfaring med eller interesse for socialpsykiatri og arbejdet med mennesker i udsatte positioner.
- Har et sikkert sundhedsfagligt blik og kan reagere roligt og professionelt på ændringer i borgernes tilstand.
- Er tydelig, relationsstærk og kan støtte uden at overtage ansvaret fra borgeren.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til det tværfaglige fællesskab.
- Har lyst til at være med til at udvikle et nyt tilbud og opbygge dets sundhedsfaglige praksis.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med medicinhåndtering, psykiatri, dobbeltdiagnoser, recoveryorienteret rehabilitering eller KMD Nexus.
Om os
Solbækken bliver en del af Handicap og Socialpsykiatri i Solrød Kommune. Du bliver både en del af det nye team på Solbækken og af et større fagligt miljø med erfaring inden for socialpsykiatri, botilbud og socialpædagogisk støtte.
Vi lægger vægt på ordentlighed, tværfaglig refleksion og et stærkt kollegialt fællesskab. Hos os skal der være plads til forskellige faglige perspektiver, åben dialog og humor – også når opgaverne er komplekse.
Vi tilbyder
- Mulighed for at være med til at opbygge et nyt botilbud.
- En central rolle i udviklingen af tilbuddets sundhedsfaglige praksis.
- Et meningsfuldt og varieret arbejde tæt på borgerne.
- Et stærkt tværfagligt fællesskab med mulighed for sparring, supervision og kompetenceudvikling.
- Indflydelse på tilbuddets kultur, faglighed og arbejdsgange.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast fuldtidsstilling.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse med mulighed for forhandling efter kvalifikationer. Lønintervallet ligger på 30.700 –39.700 kr. afhængig af uddannelse, kvalifikationer og erfaring. Dertil kommer pension.
Arbejdet tilrettelægges efter borgernes behov, og der må derfor forventes arbejde på skiftende tidspunkter, herunder aften- og weekendarbejde.
Ansøgning og samtaler
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 27. oktober kl. 23.59
Samtaler: Vi har løbende samtaler
Tiltrædelse: Tirsdag den 1. december kl. 23.59
Arbejdssted: Solbækken, Flasken 1, 2680 Solrød Strand
Hvis du vil høre mere om stillingen, eller om Solbækken generelt, er du velkommen til at kontakte Kenneth Winther Stormgaard, faglig koordinator på telefonnummer: +45 40123877
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
Afdeling: Handicap og Socialpsykiatri
Ansøgningsfrist: 27 October 2026
Placering: Solrød Center 1, 2680, Solrød Strand
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Solrød Kommune
Solrød Kommune ligger på Køge Bugt mellem København og Køge og kombinerer kystnære omgivelser med et aktivt lokalsamfund og gode transportforbindelser. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokale fællesskaber og lægger vægt på nærhed, samarbejde og høj faglighed i opgaveløsningen.
